Da vi var derinde sidste år, havde jeg ondt i bækkenet og var bare mørbanket. Tænk sig, det har faktisk ikke ændret sig meget siden ;) Utrolig, at jeg har døjet med de her pokkers smerter i så lang tid - glæder mig bare ufattelig meget til, at jeg kan begynde min træning igen og være meget mere mobil!
Sidste år spiste vi sushi og var inde i Torvehallerne og nyde lidt lækkert der - og jeg klarede faktisk også en gåtur helt op i toppen af Vor Frelsers Kirkes tårn. I år skal vi ind og se en film, som min svoger har været med til at lave.
Så nu er det planlagt, at Kenni og jeg bliver hentet af hans forældre og kører derind i bil. I år køber vi dog ikke badge, vi kommer jo ikke til at vade København tynd. Håber lidt vi finder en hyggelig bar/restaurant og får os lidt godt at drikke. :)
Jeg forresten sovet fantastisk i nat - har fået næsten 5 timer uafbrudt :D Gad vide om det er kroppen der lader energi op (nu kommer symptom-rytteren frem i mig igen).
Det er forfærdelig frustrerende, at gå forbi det der hele tiden har været målet. Det som vi har ventet så mange måneder på, og så bare se det glide forbi! Lige nu tager vi en dag af gangen, og planlægger ikke for meget ud i fremtiden. Dog er der nogle ting jeg ikke kan eller vil undgå, og en af dem er især drengenes gameraften. Det er skide hyggeligt, at have dem siddende og se hvor meget de hygger sig. Jeg får samtidig lidt alene tid til hækling eller tv-kigning og har dem lige i nærheden, hvis der skulle ske noget <3 De skal også helt klart have lov til, at komme forbi efter fødslen og hygge sig og få lidt drenge-tid sammen.
Selvom jeg gerne vil have fødslen overstået og have min datter i armene, så håber jeg et eller andet sted også, at kunne nå Halloween i Tivoli - pokkers ambivalente følelser!
Lige nu sidder jeg og venter på min moar. Vi skal ud til Molle og drikke en eftermiddagskaffe og jeg skal have lidt zoneterapi og akupunktur. Jeg håber jo lidt det kan sætte gang i noget ;)
