Viser opslag med etiketten Svigermekanikken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Svigermekanikken. Vis alle opslag

onsdag den 25. september 2013

Linea 11 mdr

Først - se lige et flot design jeg er ved at få på min blog!
Det er min kære søster, som skal have credit for det flotte arbejde. Tak Sis <3

Puha, tiden går hurtigt og vi kan kun lige følge med!

Onsdag i næste uge starter jeg op på job, Linea får en fast hverdag i vuggestuen og vi starter igen på et nyt kapitel i vores liv.

Tænk, at for 4 år siden var Kenni og jeg alene i Lalandia, og nød bare at være os to. I denne weekend skal vi så afsted igen, denne gang med vores datter og et fantastisk vennepar.
Det er slet ikke til at forstå, at da vi var afsted første gang, tænkte vi hverken på børn eller andre projekter i fremtiden. Vi levede i nuet og gjorde hvad der passede os! Det kan vi ikke gøre mere, der er så meget at tage hensyn til, og så mange bolde i luften, som vi skal have styr på. Alt skal planlægges ned til mindste detalje, ihvertfald efter mit hovede ;)
Har lavet en pakkeliste, som jeg har haft liggende på bordet hele ugen. Jeg har løbende skrevet flere og flere ting på - og tænk engang, jeg var ved at glemme ting, som opladere til telefonerne, dykkerbriller og viskestykker!

Linea har også fuld fart på! Som tidligere skrevet, går hun jo så småt. Hun er begyndt at slippe bordkanter og hænder og går bare ud i rummet. Jeg kan slet ikke følge med, hvor er mon den lille dejlige putte-pige, som bare nød at ligge hos sin mor og sove. Selvom hun har været syg med snot, hoste og feber, har hun stadig kravlet stuen tynd, leget og været en ballademager. Jeg har holdt hende hjemme i går og i dag, men imorgen slipper hun ikke for vuggestuen og sine legekammerater.
Jeg lægger et billede op af hendes imorgen, da jeg ikke har fået taget et af hende. Synes ikke lige, at et permanent 11-tal klædte et månedsbillede ;)

Linea 11 måneder <3

Vuggestuen har forresten bedt om frugt fra de forældre, der har frugttræer i haven, og som har noget til overs - og svigerforældrene har så mange æbler i år, at de giver ud til højre og venstre. Så imorgen tager farmor med i vuggestuen og afleverer en masse æbler, så ungerne kan få; grød, saft og marmelade. Håber de bliver glade for donationen ;)

- og så har Linea og jeg vasket LEGO Duplo klodser i dag og sorteret dem. Det fik vi et par gode timer til at gå med :)


onsdag den 21. august 2013

A is for Apple

Årets første modne æbler er nu klar i svigerforældrenes have
- og Linea er helt med på hvordan sådan nogle skal spises :)



 
 


tirsdag den 6. august 2013

En mors værste mareridt

Jeg har tænkt dette meget igennem og vælger at dele denne oplevelse på bloggen og Facebook, da jeg ikke kan genfortælle den til alle jeg møder på gaden. I er meget velkomne til at spørge ind til oplevelsen :)

Jeg vil starte med fortælle at vi ALLE TRE har det godt :)

Her er en detaljeret version af oplevelsen:

Kenni og jeg skal over til hans forældre søndag aften og sige på gensyn inden de skal på SmukFest i Skanderborg. Vi pakker Linea i barnevognen, med henblik på at hun skal sove for natten - og vi begiver os over marken mod Skovlunde.
15 min senere er vi i Skovlunde og på vej ned af svigerforældrenes vej. Ved et af de første huse står en trailer med en klapvogn i, og Kenni er fræk nok til at banke på for at høre om vi må tage den. Ejeren siger at det var derfor den stod der, da hun ikke nænnede at smide den ud, så den tager vi bare. Jeg står helt inde i kanten af vejen med barnevognen (jeg var lige gået over vejen) og holder Kenni's cykel der står på fortovet. Jeg sætter barnevognen op på bremsen og træder op på fortovet for at give Kenni sin cykel, jeg skal nemlig med ejeren ind i skuret og se noget hun også skulle af med.
Jeg når kun lige at træde op på fortovet og ser i øjenkrogen at en bil er på vej lige mod barnevognen, jeg når INGENTING, en rød bil rammer barnevognen frontalt samtidig med at jeg skriger "NEEEEEEEJ" (det var som om det foregik i slow motion) og styrter hen til den væltede barnevogn, hvor Linea ligger og skriger panisk. Den er blevet skubbet ca. 5 meter bagud! Jeg kan ikke få barnevognen op og stå, og Linea hænger i selen på vej ud ad vognen. Kenni kommer hen og hjælper og vi får vognen op og stå. Kenni får Linea ud ad barnevogn og sele og prøver at trøste hende, alt imens jeg farer verbalt i flæsket på den kvindelige fører.
Føreren af bilen råber ad mig, hvorfor fanden barnevognen stod på vejen, og jeg skriger tilbage, hvad fanden hun laver i den modsatte side ad vejen og hun altså lige har kørt min barnevogn ned, med min datter nede i.
Hun fatter ingenting og på intet tidspunkt siger hun undskyld til mig - Kenni mener efterfølgende, at hun sagde det til ham.
Ejeren af klapvognen vi stod og så på, spørger om jeg er okay og tilbyder lidt vand, samt en masse andre naboer kommer ud og to af dem fortæller, at de har set alt der er sket og gerne vil vidne, hvis sagen kommer så langt. Jeg får hidset mig selv ned, finder Linea's sut og får hende over og trøster hende. Mine solbriller finder jeg på vejen og kan se at det ene glas er løst og stellet har fået hakker. Alt imens jeg går og får styr på mig selv og Linea, sørger Kenni for at få informationer på føreren og får aftalt med en nabo-nabo, at vi kan låne en autostol og sætte den i svigerforældrenes bil. Vi går de sidste 50 m ned til svigerforældrene og sætter den ødelagte barnevogn i haven og henter bilen. Jeg går tilbage til nabo-naboen med Linea og vi får sat autostolen i bilen, og kører mod Herlev.
På Herlev er personalet chokeret over historien og i stedet for, at sende os ind på børnemodtagelsen, bliver Linea tilset af en ortopædkirurg og bliver blåstemplet. Hun er frisk, smilende og kravler overalt og på alle, hun er ikke til at have på armen, for alt på hospitalet er så spændende. Vi får en brochure med hjem, den handler om hjernerystelse og hvad vi skal være opmærksomme på, hvis hun bliver skidt osv.
Men Linea er sej, der er intet galt. Hun har fået et rødt mærke på venstre øre og nogle mærker i nakken, vi har snakket om det kan være selen der har strammet!
Efter hendes ok-stempel kører vi mod Ballerup for at hente vores egen bil, og vi kører derefter, i hver vores bil, mod Skovlunde for at aflevere autostolen tilbage.
Vi får set på barnevognen, der er skæv i stellet, har to eksede hjul og en bøjet bremse. Barnevognskassen er også blevet ramt, og stoffet er flækket/slidt op i det ene hjørne foran - ca. 15 cm langt.
Efter en kold øl og en masse snak om oplevelsen, kører vi hjem med en sovende Linea og priser os lykkelige for, at der trods ulykken ikke skete mere. Vi trøster os med, at det må være min far der har holdt hånden over Linea <3

Lov os, at i ALTID vil bruge barnevognsselen - OGSÅ selvom det kun er en kort tur ELLER de små er lagt i søvn for natten og skal flyttes senere!!

Mandag brugte Linea og jeg dagen sammen med Sanne og vi fik brugt en masse timer på at snakke med forsikringen, Luis Nielsen og lede DBA.dk igennem for barnevogne.
Jeg har fået lidt erstatning for barnevognen, ikke meget - den var jo købt brugt, men der er nok til en ny brugt.
Den nye brugte barnevogn fandt vi faktisk i skovlunde. Det er også en Odder Classic, dog en årgang nyere. Der mangler nogle reflekser på siden af barnevognskassen, en lomme nede i fodenden og der er en anderledes rygstøtte i. Men den er i bedre stand; kalechen er nemmere at spænde ud, der er punktérfrie dæk på og det er ikke til at se, at den har været brugt til to børn :) Og så er den lys grå, den gamle er falmet blå.
Jeg er fuldt ud tilfreds og har taget det bedste med fra den gamle vogn over til den nye - det er madrassen, selen, myggenet og regnslag.

Et par timer inden ulykken - vi var ude for at se Post Danmark Rundt.

En glad og smilende pige med krudt i :)

Hej Hej derude - Jeg har det fint :D

Vores nye brugte barnevogn - og moderen er rigtig glad og tilfreds.

Tilbehør der fulgte med - alt sammen for 2300,-

onsdag den 19. juni 2013

Den første campingtur

Vi elsker den danske sommer og når solen skinner, gør vi alt for at komme ud og nyde vejret.

Vi har allerede været på første camping tur - den gik til Nakskov og Fejø. Vi var bare så heldige med vejret!
Den første nat var hård, Linea blev syg med snot og ondt i halsen, så vi måtte rykke fra teltet og ind i campingvognen og prøve at få hende lidt varm igen.
Hun sov mellem os - super hyggeligt.
De efterfølgende nætter sov hun i barnevognskassen, stående på køkkenbordet, og det fungerede bare super godt.
Men hun er jo super sej, så hun lod sig ikke slå ud af snot og hoste og var i dejligt humør resten af ferien.

Her i weekenden tager vi til fætter/kusine fest i Jylland og vi håber på lige så godt vejr som forrige weekend.

Vi kunne lige være i bilen.

Smuk solnedgang ved Nakskov Fjord

Første tur i badebassin

Hjemmehæklet sommerhat ala farmor

Så går turen til Fejø

Ude og besøge tipoldemors hus

Sommer i Danmark - bedre bliver det ikke

Velkommen - selvom vi var på vej hjem igen ;)

Fejø's æbler :)

Æblejuice er godt, men surt!

Underholdning under maden

Carlo hjælper med aftensmaden

tirsdag den 23. april 2013

Min Elskede Familie

Jeg, mor og mormor - en måned inden fødslen



Molle - Linea en uge gammel ca.

Sis <3 (der er den dygtige fotograf) ;)

Sis og moar <3


Linea's farmor og farfar :)

Linea i hendes dåbskjole.
Det er min svigermors brudekjole der er syet om.

Dette er den noget af den dåbskjole,
som jeg selv havde på da jeg blev døbt.

Julen 2012 - Linea 2 mdr. Mormor, Linea og Molle

Julen 2012 <3
Faster Jytte <3

Min højt elskede farfar <3

Onkel Kim

Mormor duer også til at give mad

Kilde kilde kilde

Prøv lige at se min charmetrold <3

Prøv at se hvor smukke blå Linea's øjne er blevet - jeg kunne sidde en hel dag og stirre ind i dem <3

søndag den 21. april 2013

Pileflet på en søndag

Så har vi flettet på livet løs og på få timer fik vi lavet en masse krukkestativer og andet sjovt.






Til næste projekt skal jeg lære at flette en kurv, det glæder jeg mig til :)

Jeg har også lavet flere af de flade stativer til altanen. Jeg tager nogle billeder så snart der er sol på altanen og det hele ser lidt lækkert ud. Jeg glæder mig bare så meget til, at alting springer ud og jeg kan få plantet mine blomster ud - lige nu står de i vindueskarmen og jeg venter spændt på de spirer.
Sidste år fik jeg nogle snerler af min svigermor, som blomstrede rigtig godt og jeg fik masser af frø fra dem. Det er disse frø jeg har prøvet at så og håber virkelig der kommer planter ud af dem :)

Det er denne farve snerle jeg har ;)

I disse ligger frøene til næste plante :)