Viser opslag med etiketten Udvikling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udvikling. Vis alle opslag

onsdag den 25. september 2013

Linea 11 mdr

Først - se lige et flot design jeg er ved at få på min blog!
Det er min kære søster, som skal have credit for det flotte arbejde. Tak Sis <3

Puha, tiden går hurtigt og vi kan kun lige følge med!

Onsdag i næste uge starter jeg op på job, Linea får en fast hverdag i vuggestuen og vi starter igen på et nyt kapitel i vores liv.

Tænk, at for 4 år siden var Kenni og jeg alene i Lalandia, og nød bare at være os to. I denne weekend skal vi så afsted igen, denne gang med vores datter og et fantastisk vennepar.
Det er slet ikke til at forstå, at da vi var afsted første gang, tænkte vi hverken på børn eller andre projekter i fremtiden. Vi levede i nuet og gjorde hvad der passede os! Det kan vi ikke gøre mere, der er så meget at tage hensyn til, og så mange bolde i luften, som vi skal have styr på. Alt skal planlægges ned til mindste detalje, ihvertfald efter mit hovede ;)
Har lavet en pakkeliste, som jeg har haft liggende på bordet hele ugen. Jeg har løbende skrevet flere og flere ting på - og tænk engang, jeg var ved at glemme ting, som opladere til telefonerne, dykkerbriller og viskestykker!

Linea har også fuld fart på! Som tidligere skrevet, går hun jo så småt. Hun er begyndt at slippe bordkanter og hænder og går bare ud i rummet. Jeg kan slet ikke følge med, hvor er mon den lille dejlige putte-pige, som bare nød at ligge hos sin mor og sove. Selvom hun har været syg med snot, hoste og feber, har hun stadig kravlet stuen tynd, leget og været en ballademager. Jeg har holdt hende hjemme i går og i dag, men imorgen slipper hun ikke for vuggestuen og sine legekammerater.
Jeg lægger et billede op af hendes imorgen, da jeg ikke har fået taget et af hende. Synes ikke lige, at et permanent 11-tal klædte et månedsbillede ;)

Linea 11 måneder <3

Vuggestuen har forresten bedt om frugt fra de forældre, der har frugttræer i haven, og som har noget til overs - og svigerforældrene har så mange æbler i år, at de giver ud til højre og venstre. Så imorgen tager farmor med i vuggestuen og afleverer en masse æbler, så ungerne kan få; grød, saft og marmelade. Håber de bliver glade for donationen ;)

- og så har Linea og jeg vasket LEGO Duplo klodser i dag og sorteret dem. Det fik vi et par gode timer til at gå med :)


søndag den 25. august 2013

Linea 10 mdr - i går!

Så er der gået endnu en måned - og jeg kan stadig ikke følge med. Sommeren er snart slut, det skønne efterår starter og en miniferie i Lalandia nærmer sig.
- og den uundgåelige vuggestuestart om ca. 10 dages tid!! Jeg er spændt og skræmt samtidig.

Linea 'går' ubekymret rundt og siger "rap-rap" og "tju" hele tiden og er total uvidende om den store omvæltning, der skal til at ske i hendes liv. Jeg håber hun kommer til at klare det godt og ikke bliver alt for mor-syg.







søndag den 18. august 2013

Rod på øverste etage!!

Bare tanken om at Linea starter i vuggestue den 2. September og jeg stille og roligt skal give slip på min datter, giver mig tankemylder og dårligt humør.

For nogle måneder siden, var jeg ikke er sekund i tvivl om, at det var det rigtige tidspunkt. Og for et par uger siden, kunne jeg sagtens undvære hende i nogle timer, da hun var super mor-syg og midt i et tigerspring.
Nu er hun ved at være igennem springet og hendes nye færdigheder begynder at ses. Jeg har nemlig en datter der er über alles!!!! Hendes seneste bedrift er at tage fat i SPISEBORDS-kanten og prøve at gribe efter det der ligger deroppe.
Hun har i en måneds tid kravlet på alle fire, rejst sig op ad sofaborde og diverse stole, endda dem der drejer og hun laver bevidst ballade og kræver mere aktivitet fra min side.
Nu går hun uden problemer med sin gåvogn og er meget bevidst om, hvor hun skal hen og det er hende der går med os i hånden og ikke omvendt.
- OG (undskyld sproget) satme om hun ikke slap med begge hænder i dag!!!?
Hun kan stå alene i ca. 10 sek. og hun synes det er herligt - gad vide om jeg får grå hår før tid ;)

Nu har jeg ikke mange dage tilbage med hende. De skønne dage, hvor vi har haft en fast rytme, med mad og søvn, og nydt hinanden. Det er ved at være slut!
Min 'lille' baby skal snart ud og lege med andre børn hver dag, møde nye mennekser, knytte bånd til andre voksne og møde livet på godt og ondt.
Jeg ved godt hun ikke skal flytte hjemmefra; men min barsel er slut, min tid som hjemmegående husmor er ved vejs ende - en ny tid i vores liv starter og vi får aldrig den gamle tilbage.

Det er både med glæde og sorg i hjertet, at min datter skal ud i den virkelige verden, hvor jeg ikke kan beskytte hende og være der for hende med det samme, når hun har brug for mig.

Jeg elsker dig Linea - vederns dejligste prinsesse <3







onsdag den 24. juli 2013

Linea 9 måneder

Så har jeg haft æren af, at være mor i hele 9 måneder.

9 fantastiske måneder, fyldt med nye erfaringer, glæde og masser af kærlighed.

For et par dage siden, satte Linea sig pludselig op, efter at have ligget og rodet rundt på maven.

I går rokkede hun lidt frem og tilbage på alle fire.

I dag kravlede hun så rigtig en hel meter, for derefter at kaste sig ned på maven og okse derud af.
- og pludselig sad hun også og klappede.

Hvor jeg dog bare eeeelsker min skønne pige.

Imorgen skal vi ned og besøge vuggestuen for første gang, og vi er meget spændte :)






Linea rejser sig jo i sengen og plejer at stå og brokke sig lidt, når hun ikke gider sove. Jeg vidste godt, at hun var ved at rejse sig, da jeg gik ud af værelset, men jeg ville vente med, at lægge hende ned til hun stod helt op. Jeg undrede mig over, hvorfor jeg ikke hørte noget brok derinde fra, og finder hende siddende og sove sammen med Peter Kanin - hun er da dejlig <3


torsdag den 18. juli 2013

Så er sommeren her endelig

Min snerle blomstrer - og det er på ingen måde muligt, at fange farven rigtigt.

Så er der morgenmad på altanen

Liljerne blomstrer hjemme hos farmor

Peter kanin er den bedste

Linea kan selv rejse sig op ad ting og kan snildt køre en tur med sin gåvogn



onsdag den 29. maj 2013

Argh - slow down!!

Nu går det skisme stærkt herhjemme!! I forgårs brød den tredje tand igennem - det var ikke i overmunden, som vi troede, men i undermunden.
Og i dag kravler hun pludselig!! Så nu er det slut med at hygge på sofaen mens mor her laver morgenmad ;)
Det er en underlig møven fremad; rumpen op, hovedet i gulvet og så bruger hun storetæerne til at skubbe sig frem med og hiver sig lidt frem med hænderne.

Undskylder for den dårlige billedekvalitet, det er app'en den er galt med og der er flere bloggere, der har problemet :/

Har nu opdateret ALLE dårlige billeder og prøver at finde ud af en nemmere løsning end at skulle lave dobbeltarbejde, hver gang jeg skal lave et indlæg.


Skøn er hun jo ;)


I forgårs sad hun i hjørnet af sin seng - og imens jeg var i køkkenet og hente noget, stod hun pludselig på knæ i sengen og havde hevet sig hen til kanten.


Med lidt hjælp står hun i kravlegården. Når hun skal ned lander hun solidt på rumpen ;)

tirsdag den 23. april 2013

ENDELIG - de første tænder!

Så er de her - begge fortænder i undermunden og nu hun er igang, så tager hun dem da lige samtidig ;)

De har ligget lige under overflade af gummen i et stykke tid, men så begyndte der at ske noget for ca. 2 uger siden. Jeg var hos min mormor og hygge og pludselig så vi Linea sidde og tygge helt vildt i sin Sofie Giraf. Når jeg nu er vant til at se hvordan hun leger, kunne jeg se med det samme, at dette var meget nyt. En lille uge efter lignede det, at hun havde små væskefyldte blærer på gummen - og i fredags, var der helt sikkert noget på vej! I lørdags, om formiddagen,  kunne vi mærke hendes venstre fortand og om aftenen stak den en lille bitte smule op og vi kunne nu mærke den højre også.

Og nu kun 3 dage senere, kan vi se begge tænder hver gang hun griner, græder eller skriger ;)


søndag den 24. marts 2013

5 Måneders Update

Så er Prinsesse Linea ved at være en "stor" pige. Hun er selvfølgelig vokset, men ikke lige så meget, som hun burde have gjort. Efter et par ture i Sundhedshuset og efter at have besøg af sundhedsplejersken, er det konstateret at hendes vægtkurve er knækket to gange. Jeg har bare ammet, ammet og ammet, og alligevel gav det ikke rigtig pote på vægtkurven. Det var derfor vi begyndte på ske-mad og det går bare helt vildt godt. 
På 2 uger har hun taget 240 gram på - det er bedre end de mange forgående uger.
6800 gram fordelt på 66 dejlige cm ;)

Den 20. Marts vente Linea sig meget bevidst fra maven til ryggen - og mor her var MEGET glad og stolt. Hun har gjort det mange gange siden og jeg tror heller ikke der går længe før hun finder fidusen og triller fra ryggen og om på maven. Hun kan sagtens også ligge på maven på gulvet og dreje rundt og række ud efter legetøj og sutten - det bliver sjovt når hun kan kravle/møve sig lidt rundt.

På besøg hos farmor og farfar

Kan selv - vil selv :D

Grødhovede ?! haha

Da hun sad på skulderne af far, hørte vi
hende grine rigtig for første gang :)

Legetid i sengen

Undren over, hvordan hun skal få fat i sutten

En lille feberramt pige, der kunne smile lidt.
Senere på natten var feberen høj og hun havde det ikke godt.

Præcis 5 måneder

Ballade på sofaen - læg mærke til den måde
hun skubber sig til siden på ;)


Samme sæt tøj - 10 dage inden hun fyldte 3 måneder.

14 - 01 - 2013

søndag den 27. januar 2013

Linea 3 måneder gammel

I torsdag var Linea 3 måneder gammel - tiden går ALT for stærkt.

Hun kan bare så meget nu! Hun mestrer nu:

- at stå op med støtte
- at blive trukket op i siddende og stående stilling
- at gumle løs på sine hænder
- at gribe og slå til legetøjet i hendes kravlegård
- at tage fat om ting med begge hænder og føre det op til munden
- hun løfter numsen når hun bliver skiftet og har en gang holdt fast i sine højre fod
- hun pludrer når hun er i godt humør og smiler stort når hun syndes noget er sjovt
- hun grinder med lidt lyd på

og en masse andre ting <3

Det som vi troede var en tand, er ikke en tand, men noget kaldet en tandperle. Det er et lille stykke emalje, som bryder gennem gummen, som rigtige tænder, men forsvinder igen. Derfor reagerede hun også, som om det var en tand der var på vej.

NU er der så nogle rigtige tænder på vej! Den venstre fortand i undermunden kan anes i gummen, og hun er begyndt at savle ekstremt meget igen. Her til morgen var hendes numse knaldrød og salve og andet synes ikke at kunne hjælpe på problemet. Hun er ikke sur og vil stadig gerne spise, men jeg ved der er noget i opsejling. Det bliver rigtig spændende når den bryder igennem, og så snart jeg kan få et billede af det, skal jeg nok ligge det på bloggen.

Nyfødt og kun nogle timer gammel.
Frisk fra badet og 1 måned gammel.
Juleaften - 2 måneder gammel.
3 måneder gammel.

tirsdag den 22. januar 2013

Better Late Than Never!

Puha - jeg har slet ikke haft overskud til, at skulle sidde og opdatere bloggen og lægge billeder ind osv. Jeg vil så pokkers gerne vise alle de kreative projekter jeg har gang i, og fortælle om, hvad vi går og laver. Men men men, det har været nogle små hårde uger!!
Linea har ikke ammet godt de sidste 3 uger ca. og hun har kun taget ca. 300 gram på, på 4 uger! Det er altså slet ikke nok.. Nu er amningen ved at køre rigtig godt igen, men det er stadig hårdt, at få hende til at spise nok. Hun er svær at læse, og derfor er det svært at vide, hvornår hun vil spise og sove osv.

Derfor vil jeg bare vise min seneste uge i billeder.

Til mødregruppehygge hos Kimmie.
Kanten af en strikket trøje til Linea.
En lille morgenfrisk abekat. T-shirten er
købt på Roskilde Festival 2011.
Linea er meget glad for sin nye
skråstol, som hun har fået af mormor.
Linea langhåret ?! Nej da!
På besøg hos Oldefar <3
Tante Jytte <3
Så blev trøjen lidt større - og jeg har
besluttet at lave den om på en mindre
rundpind, så det bliver mere jævnt strikket.
Det luneste sted i lejligheden, da det var
virkelig koldt udenfor.
Lidt kreativitet i stuen - me like ;)
På vej til kirkegården med stil.
Mandag den 21. Januar 2013 - 1 år siden papa døde!