Viser opslag med etiketten Sundhedsplejerske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sundhedsplejerske. Vis alle opslag

søndag den 24. marts 2013

5 Måneders Update

Så er Prinsesse Linea ved at være en "stor" pige. Hun er selvfølgelig vokset, men ikke lige så meget, som hun burde have gjort. Efter et par ture i Sundhedshuset og efter at have besøg af sundhedsplejersken, er det konstateret at hendes vægtkurve er knækket to gange. Jeg har bare ammet, ammet og ammet, og alligevel gav det ikke rigtig pote på vægtkurven. Det var derfor vi begyndte på ske-mad og det går bare helt vildt godt. 
På 2 uger har hun taget 240 gram på - det er bedre end de mange forgående uger.
6800 gram fordelt på 66 dejlige cm ;)

Den 20. Marts vente Linea sig meget bevidst fra maven til ryggen - og mor her var MEGET glad og stolt. Hun har gjort det mange gange siden og jeg tror heller ikke der går længe før hun finder fidusen og triller fra ryggen og om på maven. Hun kan sagtens også ligge på maven på gulvet og dreje rundt og række ud efter legetøj og sutten - det bliver sjovt når hun kan kravle/møve sig lidt rundt.

På besøg hos farmor og farfar

Kan selv - vil selv :D

Grødhovede ?! haha

Da hun sad på skulderne af far, hørte vi
hende grine rigtig for første gang :)

Legetid i sengen

Undren over, hvordan hun skal få fat i sutten

En lille feberramt pige, der kunne smile lidt.
Senere på natten var feberen høj og hun havde det ikke godt.

Præcis 5 måneder

Ballade på sofaen - læg mærke til den måde
hun skubber sig til siden på ;)


Samme sæt tøj - 10 dage inden hun fyldte 3 måneder.

14 - 01 - 2013

torsdag den 7. marts 2013

Så er vi med på grød-vognen

Linea og jeg var til mødregruppe hygge i dag og her kom sundhedsplejersken forbi og skulle fortælle om grød.
Det er et spændende område vi bevæger os ind på og jeg er meget spændt på, hvordan Linea vil tage imod det. Jeg fik hende også vejet og desværre var min fornemmelse rigtigt - hun har slet ikke taget ordentlig på siden den 31. Januar!! 200 gram WTF!! Så nu skal vi i gang med grøden og se om det hjælper lidt.

Imorgen kommer min egen sundhedsplejerske, og så skal jeg have lavet et program over, hvilket mad Linea skal have og hvordan jeg skal lave det.

Mums ;)
Far forstyrede lige og koncentrationen røg
Det er altså svært at holde det inde i munden

Og så kommer der lige lidt billeder af en meget morgenfrisk pige! :)

Supergirl...
Mor, mor - giv mig så det kamera!
Ej, far - flyt dig nu..
YEAH!
Sludre-hygge i sofaen med mor <3

mandag den 24. december 2012

Nytårskjolen

Vi har alle prøvet det - selv mænderne vil nikke genkendende til det - hvad skal vi have på til nytår.

Duer den kjole der har hængt bagerst i skabet de sidste par år, eller skal jeg ud og købe en ny?! Skal det være en, som jeg kan bruge til sommer også?!
Tøjkrise er et mareridt!!!

Mit mareridt er dog slut, for jeg har fundet KJOLEN. Den har et dejligt snit, så den lander fint og falder flot hen over mavedellen. Dog har jeg alligevel købt nogle "så-træk-dog-maven-ind"-trusser ;)
De gør at jeg kan holde mit spejlbillede ud! Jeg ved godt det er høje krav til mig selv, når jeg kun har født for 2 måneder siden i dag, men det vil jo kun gavne mig, da jeg bestemt mener, at det også gør, at jeg kommer igang med træningen igen. :)

Linea er nu 2 måneder - hvor blev lige tiden af om jeg må spørge!?!?

Her er så en månedsupdate:
Da vi havde sundhedsplejersken på besøg i fredags (8 uger, 2 dage) vejede Linea 5720 gram og er nu 60 cm lang - ikke så underligt, at hun PLUDSELIG voksede ud af alt sit tøj. Så nu har jeg shoppet lidt nyt for en masse tilgodebeviser vi havde liggende og hun bliver da en herre lækker baby til jul og nytår.

Glædelig jul og godt nytår derude - pas på hinanden <3

tirsdag den 18. december 2012

Tyksak-update

Så fik jeg klaret mit første bekymrede opkald til lægen i går! Jeg synes Linea sover for meget og spiser for lidt og samtidig begyndte hendes urin at lugte kraftigt hen over weekenden, så jeg var lidt bange for hun ikke fik væske nok.
Men snik snak, intet galt med hende, hun må meget gerne sove 8-9 timer om natten og ifølge lægen mangler hun ikke noget. Så måtte hun jo lige på vægten så lægen kunne se om hun havde taget på, og sørme om der ikke var røget ca. 200 gram på, på 6 dage!!!! Så hun mangler ABSOLUT ikke noget - tyksakken Linea.

Så 5,5 kg og stadig lige dejlig <3

På fredag kommer sundhedsplejersken - glæder mig til at høre præcis hvad hun vejer og hvor lang hun er blevet og samtidig vise, hvor dygtig hun er til at holde hovedet og hive sig med op når vi trækker hende i armene.

Hun er så dygtig til at holde hovedet!!

Elsker hendes smilehuller <3

Når man er lidt pylret og lige har spist, må mor jo bære
mig i selen og og give mig en ble om halsen.

onsdag den 21. november 2012

4 uger gammel..

.. og Linea kan allerede smile og pludre en masse <3

Da sundhedsplejersken var forbi i torsdags, blev Linea vejet til 4560 gram og målt til 56 cm.
Hun vokser bare sindsyg hurtigt og det er næsten sådan, at hun lærer nye ting hver dag.

Hun holder super øjenkontakt og kan også holde hovedet selv og er begyndt at vippe lidt når hun ligger på ryggen. Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 4 uger siden jeg fødte hende - på lørdag er hun en måned.

Sundhedsplejersken kalder hende for en fin vågen pige og jeg fik stor ros for, at amningen bare kørte på skinner. Det var også 2 meget hårde uger med sår, blod og begyndende brystbetændelse. Men vi klarede den og jeg holdt ud, selvom det holdt hårdt. Jeg vil gerne anbefale andre, at gøre det samme - for hvor er det bare nemt at lægge hende til brystet og ikke skulle lave en flaske!

Update omkring mig:

Da jeg var 15 uger henne, havde jeg en maveomkreds på 88 cm. Jeg havde til allersidst i graviditeten en omkreds på 110 cm. Nu er jeg nede på 90 cm og jeg kan sagtens mærke, at det stadig trækker sig sammen.

Jeg havde en startvægt på 56 kg og endte på ca. 70 kg. Jeg er allerede nede på 59,4 kg - HELL YEAH! ;)