Rod på øverste etage!!

Bare tanken om at Linea starter i vuggestue den 2. September og jeg stille og roligt skal give slip på min datter, giver mig tankemylder og dårligt humør.

For nogle måneder siden, var jeg ikke er sekund i tvivl om, at det var det rigtige tidspunkt. Og for et par uger siden, kunne jeg sagtens undvære hende i nogle timer, da hun var super mor-syg og midt i et tigerspring.

Nu er hun ved at være igennem springet og hendes nye færdigheder begynder at ses. Jeg har nemlig en datter der er über alles!!!! Hendes seneste bedrift er at tage fat i SPISEBORDS-kanten og prøve at gribe efter det der ligger deroppe.

Hun har i en måneds tid kravlet på alle fire, rejst sig op ad sofaborde og diverse stole, endda dem der drejer og hun laver bevidst ballade og kræver mere aktivitet fra min side.

Nu går hun uden problemer med sin gåvogn og er meget bevidst om, hvor hun skal hen og det er hende der går med os i hånden og ikke omvendt.

- OG (undskyld sproget) satme om hun ikke slap med begge hænder i dag!!!?

Hun kan stå alene i ca. 10 sek. og hun synes det er herligt - gad vide om jeg får grå hår før tid ;)

Nu har jeg ikke mange dage tilbage med hende. De skønne dage, hvor vi har haft en fast rytme, med mad og søvn, og nydt hinanden. Det er ved at være slut!

Min 'lille' baby skal snart ud og lege med andre børn hver dag, møde nye mennekser, knytte bånd til andre voksne og møde livet på godt og ondt.

Jeg ved godt hun ikke skal flytte hjemmefra; men min barsel er slut, min tid som hjemmegående husmor er ved vejs ende - en ny tid i vores liv starter og vi får aldrig den gamle tilbage.

Det er både med glæde og sorg i hjertet, at min datter skal ud i den virkelige verden, hvor jeg ikke kan beskytte hende og være der for hende med det samme, når hun har brug for mig.

Jeg elsker dig Linea - vederns dejligste prinsesse <3

En mors værste mareridt

Jeg har tænkt dette meget igennem og vælger at dele denne oplevelse på bloggen og Facebook, da jeg ikke kan genfortælle den til alle jeg møder på gaden. I er meget velkomne til at spørge ind til oplevelsen :)

Jeg vil starte med fortælle at vi ALLE TRE har det godt :)

Her er en detaljeret version af oplevelsen:

Kenni og jeg skal over til hans forældre søndag aften og sige på gensyn inden de skal på SmukFest i Skanderborg. Vi pakker Linea i barnevognen, med henblik på at hun skal sove for natten - og vi begiver os over marken mod Skovlunde.

15 min senere er vi i Skovlunde og på vej ned af svigerforældrenes vej. Ved et af de første huse står en trailer med en klapvogn i, og Kenni er fræk nok til at banke på for at høre om vi må tage den. Ejeren siger at det var derfor den stod der, da hun ikke nænnede at smide den ud, så den tager vi bare. Jeg står helt inde i kanten af vejen med barnevognen (jeg var lige gået over vejen) og holder Kenni's cykel der står på fortovet. Jeg sætter barnevognen op på bremsen og træder op på fortovet for at give Kenni sin cykel, jeg skal nemlig med ejeren ind i skuret og se noget hun også skulle af med.

Jeg når kun lige at træde op på fortovet og ser i øjenkrogen at en bil er på vej lige mod barnevognen, jeg når INGENTING, en rød bil rammer barnevognen frontalt samtidig med at jeg skriger "NEEEEEEEJ" (det var som om det foregik i slow motion) og styrter hen til den væltede barnevogn, hvor Linea ligger og skriger panisk. Den er blevet skubbet ca. 5 meter bagud! Jeg kan ikke få barnevognen op og stå, og Linea hænger i selen på vej ud ad vognen. Kenni kommer hen og hjælper og vi får vognen op og stå. Kenni får Linea ud ad barnevogn og sele og prøver at trøste hende, alt imens jeg farer verbalt i flæsket på den kvindelige fører.

Føreren af bilen råber ad mig, hvorfor fanden barnevognen stod på vejen, og jeg skriger tilbage, hvad fanden hun laver i den modsatte side ad vejen og hun altså lige har kørt min barnevogn ned, med min datter nede i.

Hun fatter ingenting og på intet tidspunkt siger hun undskyld til mig - Kenni mener efterfølgende, at hun sagde det til ham.

Ejeren af klapvognen vi stod og så på, spørger om jeg er okay og tilbyder lidt vand, samt en masse andre naboer kommer ud og to af dem fortæller, at de har set alt der er sket og gerne vil vidne, hvis sagen kommer så langt. Jeg får hidset mig selv ned, finder Linea's sut og får hende over og trøster hende. Mine solbriller finder jeg på vejen og kan se at det ene glas er løst og stellet har fået hakker. Alt imens jeg går og får styr på mig selv og Linea, sørger Kenni for at få informationer på føreren og får aftalt med en nabo-nabo, at vi kan låne en autostol og sætte den i svigerforældrenes bil. Vi går de sidste 50 m ned til svigerforældrene og sætter den ødelagte barnevogn i haven og henter bilen. Jeg går tilbage til nabo-naboen med Linea og vi får sat autostolen i bilen, og kører mod Herlev.

På Herlev er personalet chokeret over historien og i stedet for, at sende os ind på børnemodtagelsen, bliver Linea tilset af en ortopædkirurg og bliver blåstemplet. Hun er frisk, smilende og kravler overalt og på alle, hun er ikke til at have på armen, for alt på hospitalet er så spændende. Vi får en brochure med hjem, den handler om hjernerystelse og hvad vi skal være opmærksomme på, hvis hun bliver skidt osv.

Men Linea er sej, der er intet galt. Hun har fået et rødt mærke på venstre øre og nogle mærker i nakken, vi har snakket om det kan være selen der har strammet!

Efter hendes ok-stempel kører vi mod Ballerup for at hente vores egen bil, og vi kører derefter, i hver vores bil, mod Skovlunde for at aflevere autostolen tilbage.

Vi får set på barnevognen, der er skæv i stellet, har to eksede hjul og en bøjet bremse. Barnevognskassen er også blevet ramt, og stoffet er flækket/slidt op i det ene hjørne foran - ca. 15 cm langt.

Efter en kold øl og en masse snak om oplevelsen, kører vi hjem med en sovende Linea og priser os lykkelige for, at der trods ulykken ikke skete mere. Vi trøster os med, at det må være min far der har holdt hånden over Linea <3

Lov os, at i ALTID vil bruge barnevognsselen - OGSÅ selvom det kun er en kort tur ELLER de små er lagt i søvn for natten og skal flyttes senere!!

Mandag brugte Linea og jeg dagen sammen med Sanne og vi fik brugt en masse timer på at snakke med forsikringen, Luis Nielsen og lede DBA.dk igennem for barnevogne.
Jeg har fået lidt erstatning for barnevognen, ikke meget - den var jo købt brugt, men der er nok til en ny brugt.
Den nye brugte barnevogn fandt vi faktisk i skovlunde. Det er også en Odder Classic, dog en årgang nyere. Der mangler nogle reflekser på siden af barnevognskassen, en lomme nede i fodenden og der er en anderledes rygstøtte i. Men den er i bedre stand; kalechen er nemmere at spænde ud, der er punktérfrie dæk på og det er ikke til at se, at den har været brugt til to børn :) Og så er den lys grå, den gamle er falmet blå.
Jeg er fuldt ud tilfreds og har taget det bedste med fra den gamle vogn over til den nye - det er madrassen, selen, myggenet og regnslag.

Et par timer inden ulykken - vi var ude for at se Post Danmark Rundt.

En glad og smilende pige med krudt i :)

Hej Hej derude - Jeg har det fint :D

Vores nye brugte barnevogn - og moderen er rigtig glad og tilfreds.

Tilbehør der fulgte med - alt sammen for 2300,-

Min Elskede Familie

Jeg, mor og mormor - en måned inden fødslen

Molle - Linea en uge gammel ca.

Sis <3 (der er den dygtige fotograf) ;)

Sis og moar <3

Linea's farmor og farfar :)

Linea i hendes dåbskjole.
Det er min svigermors brudekjole der er syet om.

Dette er den noget af den dåbskjole,
som jeg selv havde på da jeg blev døbt.

Julen 2012 - Linea 2 mdr. Mormor, Linea og Molle

Julen 2012 <3

Faster Jytte <3

Min højt elskede farfar <3

Onkel Kim

Mormor duer også til at give mad

Kilde kilde kilde

Prøv lige at se min charmetrold <3

Prøv at se hvor smukke blå Linea's øjne er blevet - jeg kunne sidde en hel dag og stirre ind i dem <3

Nytårskjolen

Vi har alle prøvet det - selv mænderne vil nikke genkendende til det - hvad skal vi have på til nytår.

Duer den kjole der har hængt bagerst i skabet de sidste par år, eller skal jeg ud og købe en ny?! Skal det være en, som jeg kan bruge til sommer også?!
Tøjkrise er et mareridt!!!

Mit mareridt er dog slut, for jeg har fundet KJOLEN. Den har et dejligt snit, så den lander fint og falder flot hen over mavedellen. Dog har jeg alligevel købt nogle "så-træk-dog-maven-ind"-trusser ;)
De gør at jeg kan holde mit spejlbillede ud! Jeg ved godt det er høje krav til mig selv, når jeg kun har født for 2 måneder siden i dag, men det vil jo kun gavne mig, da jeg bestemt mener, at det også gør, at jeg kommer igang med træningen igen. :)

Linea er nu 2 måneder - hvor blev lige tiden af om jeg må spørge!?!?

Her er så en månedsupdate:
Da vi havde sundhedsplejersken på besøg i fredags (8 uger, 2 dage) vejede Linea 5720 gram og er nu 60 cm lang - ikke så underligt, at hun PLUDSELIG voksede ud af alt sit tøj. Så nu har jeg shoppet lidt nyt for en masse tilgodebeviser vi havde liggende og hun bliver da en herre lækker baby til jul og nytår.

Glædelig jul og godt nytår derude - pas på hinanden <3

En tur på kirkegården

Jeg skulle til fysioterapi på Herlev Hospital i dag og havde lovet min fysioterapeut, at tage Linea med. I stedet for bare at tage derop med barnevognen, planlagde jeg en gåtur til kirkegården bagefter. Så efter min aftale, trillede Linea og jeg ned i parken, der ligger ved siden af hospitalet, og bevægede os mod kirkegården. Det var forholdsvis koldt, men Linea lå trygt og varmt og jeg skulle bare holde mig i gang, så gik det lige. Jeg besøgte lige Blomsterfeen på vejen og købte en lille slæde med lidt pynt på. 5 minutter senere var vi på kirkegården! Det sneede meget let, der var helt stille og vi var de eneste besøgende - simpelthen så hyggeligt. De havde virkelig arrangeret granet flot i år, ikke kun på far og farmors gravsted, men også alle de andre. Jeg havde lavet lidt perleplader igår og dem hang jeg op i det lille træ der står ved siden af farmors gravsten - en sol og en mariehøne - så er der lidt sommer og farver her i den kolde tid.
Ved siden af deres gravsted er en lille "oase", hvor der står nogle bænke og et stort kar, hvor man kan hente vand, der satte jeg mig og spiste min frokost. Jeg gik derefter lidt rundt på kirkegården og kiggede på gravstenene og alt den søde pynt, kranse og lys, som folk sætter til deres kære. Derefter trillede vi tilbage mod hospitalet, dog ad en anden vej. Det var virkelig koldt nu og jeg besluttede mig for at skære genvej gennem hospitalet og ikke rundt om, det lunede lidt. Da jeg endelig var tilbage ved bilen, fik jeg pakket Linea og barnevognen ned i en fart, hun havde sovet hele vejen og sov videre i sin autostol.
Hjemme igen, kom Kenni ned til bilen og vi kørte ud og handlede og bagefter hjem til min mor og hyggede en times tid. Jeg fik ammet og mor fik nydt Linea, som bare er blevet så nærværende og pludrer og smiler i et væk <3

En dejlig dag og hvor er det dejligt at mindes far og farmor :)

Opdatering af bloggen

Jeg KÆMPER med at få opdateret herinde og det er en kamp jeg taber hele tiden. Jeg har simpelthen ikke tid til at sætte mig foran computeren, for når Linea endelig sover, så er der en tøjvask eller en opvask, hvis ikke en masse oprydning eller bare det at få lidt søvn. Nu er hun også blevet så stor, at hun er vågen i meget længere tid, så nu skal hun underholdes og vi skal have lært hende nye færdigheder.

Men men men... Jeg NÆGTER at kæmpe forgæves!!! Så nu har jeg fået hentet Blogger programmet til min iPhone og fik det til at virke i går. Det er lidt besværligt med tasteturet, men øvelse gør mester. Så nu håber jeg på at kunne opdatere MEGET MERE :)

Hygge På Sofaen Inden Sengetid

Der sker noget hver eneste dag. Hvor Linea for nogle uger siden kunne give et smil, griner hun nu og der er sommetider lyd med. Hun elsker at blive pruttet på maven og se på legetøj i kravlegården. Hun er også begyndt at pludre rigtig meget og hun nyder når vi gentager hendes lyde og svarer igen ved at afbryde os.
Jeg læser i en super god bog, som vi modtog i gave af min fætter Allan til dåben. Den hedder "Vidunderlige uger" og handler om de forskellige udviklingsspring, som børn tager i løbet af de første 2 år.
Linea har allerede været 5 ugers springet igennem og klarede det rigtig godt. Der blev øget mælkeproduktion og skreget lidt om aftenen af den dumme mave. Mere skete der ikke! ;)
Nu er vi nået til 8 uger springet og vi kan begynde at mærke; at hun er mere vågen, hun holder hovedet selv, elsker at kigge på mønstre og kontraster, snakker meget og har mistet lidt appetit. Heldigvis er vi indtil videre gået fri fra skrig og skrål, men det kan nå at komme endnu.

Første Billede Med Rigtigt Løftet Hovede

Hygge I Kravlegården

Hvis du ikke helt kan få ugerne til at passe sammen, så er du helt rigtig på den! ;)

Linea er først 6 uger imorgen, men man skal regne fra terminsdatoen og ikke fødselsdatoen, når man snakker om udviklingsspring. Så derfor er hun "tidligt" på den og ville have været 8 uger imorgen.
Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, at lære en baby i maven noget. Men hun er lidt hurtigere ude af starthullerne og derfor 2 uger foran. - Det er det de kloge siger ;)

Mors og Fars "Lille" Leopard <3

1 Måned Gammel

WOW tiden går stærkt!!

Det er jo det stikmodsatte fra graviditeten, der gik vi og ventede og ventede. Og nu kan vi næste ikke følge med mere. Ikke nok med at hun vokser, så er der også kommet rigtig meget spræl i hende og hun kan nu flytte sig en smule rundt i sengen og holder bare sit hoved så pokkers flot selv! Jeg er pavestolt af min datter.

Lige nu er hun i gang med et tigerspring, hvor hun spiser hele tiden (det føles sådan) og hun sover ikke rigtig om dagen, men hellere vil ligge på min mave og putte. Men heldigvis er jeg stadig oppe maks. 2 gange om natten, selvom jeg nu alligevel vågner med hovedpine.

Nu er hun jo ikke så gammel endnu, men vi har alligevel haft en stort ønske om at holde juledåb. Det gør vi den 2. december, så i dag skal vi ud og handle størstedelen af maden. Det bliver en udfordring for, hvor pokker jeg vil kunne sætte mig og amme, hvis hun bliver sulten. Tænke tænke.....

Imorgen skal vi på loppemarked med Kenni's mor. Det er i Grøndalscenteret, hvis der er nogle der har lyst.

Vi har en bod derinde, hvor vi vil sælge pileflet, strikkede og hæklede ting og sager, og almindelige loppefund. Kom frisk - kom glad! :)

God weekend.

Jeg HAR Født..

..for 3 uger siden!

Onsdag den 24. Oktober kl. 8:37 kom en 52 cm lang og 3820 gram tung prinsesse til verdenen.
- Bestemt en del større end vi havde regnet med!

Min fødselsberetning:

Vi var på Herlev Hospital tirsdag morgen for at få lagt en stikpille der skulle sætte gang i veerne. Vi gik derfra i godt humør og mod på, hvad der nu skulle ske - vi glædede os rigtig meget!
Da vi kom igen om eftermiddagen, ville jordemoderen ikke lægge flere stikpiller og hun ville heller ikke tage vandet selvom det var muligt. Årsagen var, at der var booket på fødegangen og vi derfor ikke ville få et godt forløb, men et mere stresset et! Vi accepterede selvfølgelig og var faktisk glade for at jordemoderen var så ærlig.
Om aftenen, omkring kl. 18-19 stykker, begyndte jeg at få lidt småveer af mig selv og pludselig var der meget kort tid imellem ca. 4-5 min. Jeg kunne ikke være nogle steder for smerter og gik rundt i stuen, bare for at lindre det lidt!

Jeg ringede til Fødemodtagelsen et sted mellem 20:00 og 21:00 og de bad mig komme ind og blive tjekket! Skulle dog først lige "overtale" jordemoderen, da hun mente jeg kunne blive hjemme lidt endnu. Men jeg fik fortalt, at jeg var 2 cm åben tidligere og udslettet livmoderhals, og så var det okay med hende, at jeg kiggede forbi. Det var en dum tur i bilen, og gåturen fra parkeringspladsen og til Fødemodtagelsen var laaaang og fyldt med veer! Jeg husker, at jeg ikke havde tid til at vente på Kenni, så jeg "løb" i forvejen og han fik tømt bilen for tasker osv.

Kl. 21:45 modtager de os i Fødemodtagelsen og jeg bliver undersøgt - 5 cm åben og "blød som smør", som den rare jordemoder fortalte. Har på dette tidspunkt rigtig gode og regelmæssige veer.

Kl. 22:00 er jeg på Fødegangen og jordemoderen har skrevet, at veerne kommer med 2 minutters mellemrum - så kan jeg bedre forstå, at det gjorde så fandes ondt!

Kl. 23:40 er der vagskifte og jeg får en ny jordemoder - heldigvis en jeg klikkede rigtig godt med. På dette tidspunkt har jeg MEGA ondt, hyperventilerer under veerne og får tilbudt lattergas. Jeg startede med at blive helt vildt dårlig af det og kastede op, men ender med at elske lattergassen og får jordemoderen til at skrue op for den løbende gennem natten.
Jeg ender med, at ligge og råbe og skrige efter hjælp, og overgiver mig til sidst og vil have en epiduralblokade.

Kl. 24:00 er jeg stadig kun 5 cm åben og jordemoderen spørger om vi ikke skal tage vandet - "ja tak" siger jeg bare. Det kommer i en ordentlig skylle og er desværre grønt. Dvs. at bettepigen derinde har haft afføring i fostervandet, men CTG måleren på min mave fortæller, at hun ikke er stresset da hun har en rigtig fin hjertelyd. Jordemoderen prøver at lægge en elektrode på Lillepigens hoved, men den vil ikke sidde ordentlig fast, så hun opgiver og jeg må blive liggende med CTG måleren henover maven.

Kl. 00:45 bliver min epiduralblokade bestilt.
Kl. 01:25 ankommer anæstesilægen der skal lægge min epiduralblokade.
Kl. 01:45 har jeg fået mit dope i ryggen - uden problemer, gjorde ikke ondt og jeg fik stor ros ;)
Kl. 02:12 begynder epiduralblokaden at virke lidt, men jeg er stadig nødsaget til at bruge lattergassen under veerne, så de er til at holde ud. Min mor husker dette tydeligt, da hun siger, at det var det eneste tidspunkt jeg havde overskud til at give et smil!

Kl. 03:00 begynder epiduralblokaden at miste sin effekt og jeg får skudt lidt ekstra dope ind et kvarter efter. Jeg skulle lige tjekkes først og er nu 7 cm åben.
Kl. 04:15 er jeg 8 cm åben og jeg kan se på Kenni, min mor og svigermor, at der er ved at være gået lang tid nu. Jeg mærker ikke selv tiden på samme måde og er overrasket over hvad klokken er. Jeg ryger om i knæ/albue leje for at få Lillepigens hoved længere ned, da hendes hoved sidder skævt i mit bækken og hun mangler at rotere det lidt.

Kl. 04:45 begynder det at trykke en lille smule bagtil og et kvarter efter ryger jeg om på ryggen igen, da jeg er begyndt at få sovende ben af, at ligge i knæ/albue leje.
Det er nu, at hele forløbet løber lidt fra mig og jeg mister kontrollen over vejrtrækningen.
Kl. 05:15 er jeg næsten 10 cm åben, men mine veer går lidt i stå og jeg ender med at få lagt et ve-drop, der kort sagt hjælper med at lave lidt veer.
Kl. 05:55 øges droppet en gang til.

Kl. 06:30 mister jeg kontrollen over vejrtrækningen og jordemoderen måtte råbe lidt af mig - respekt til den kvinde! Jeg ender med at have en ve der varer 4-5 minutter og jordemoderen slukker for ve-droppet. Jeg er total udkørt på dette tidspunkt og bliver forklaret hvordan jeg skal presse.
Kl. 06:50 gør jordemoderen sengen klar til fødsel (man fjerner en lille madras der ligger i benenden så sengen bliver kortere) Jeg bliver opfordret til at presse lidt med under veerne. Jeg har ikke egentlige presseveer endnu.
Kl. 07:05 aftager mine veer og jeg er igen på ve-drop.
Kl. 07:20 er der vagtskifte og jeg får endnu en ny jordemoder, inkl. en jordemoderstuderende.
Kl. 07:40 vil de gerne have mig på wc, men jeg kan ikke holde smerterne ud og jeg ender med at sidde og presse med på wc'et i stedet for at tisse.

Kl. 08:20 ligger jeg stadig og presser med under veerne og jeg bliver fortalt omkring brugen af cup. De skruer op for mit ve-drop igen og forvagten bliver tilkaldt.
Jeg har det ikke godt med, at hun skal tages med cup - men da lægen kommer ind og fortæller, at hvis hun ikke kunne komme ud på denne måde, ville det ende i akut kejsersnit - og så tog fanden ved mig! Hun skulle satme ikke tages ud gennem min mave, når jeg havde ligget og kæmpet så længe!

Kl. 08:33 lægges en hård cup (AV FOR HELVEDE) og efter 3 veer, hvor jeg presser kraftigt med, kommer hendes hoved ud. Desværre sidder hendes skuldre også fast, dog kan jordemoderen få fat i hendes ene arm og derefter "popper" hun ud.
Kl.08:37 lægges en skrigende pige op på mit bryst. Kenni er lidt ved siden af sig selv og jordemoderen må lige råbe "far" til ham nogle gange før han tager saksen og selv klipper hendes navlesnor over.
Hun bliver lagt over på "børnebordet", hvor børnelægen suger hende fri for slim og snavset fostervand i lunger og mave. Hun har dog klaret det flot og vi får lov til at have hende hos os og hun skal ikke på neonathalafdelingen.
Man kunne næsten ikke se at cuppen havde sidder på hendes hoved, og hun havde heller ikke en underlig hovedeform, selvom hun er gledet frem og tilbage dernede SÅ længe. Hun får højeste Apgar score efter både 1 minut og 5 minutter.
Kl. 08:45 føder jeg moderkagen der vejer 675 gram alene - og vi får at vide, at det er en forholdsvis tung en.
Jeg får lagt en pudendusblokade, men jordemoderen kan ikke selv sy bristningen, så jeg skal desværre en tur på operationsstuen. Jeg ligger længe og venter på at komme over i en anden seng, men der er ingen ledige!

Kl. 10:40 har vi ligget hud mod hud lidt, men hun har ikke fået suttet ordentligt.
Kl. 11:00 (Ligger endelig i en ordentlig seng) Får jeg at vide, at jeg ikke må spise eller drikke mere, da jeg snart skal sys. Jeg får et saltvandsdrop, da jeg pludselig får det skidt. Ikke så underligt, når det er mere en 12 timer siden jeg havde spist og det jeg havde fået indenbords var kastet op igen. Kenni får af vide at han kan blive på Fødegangen med Lillepigen, indtil vi skal ses igen på Barselsgangen.
Jeg husker at jeg lå og ventede længe, fik dog sovet lidt.

Blev syet fra ca. kl. 13:30 og blev kørt til Barselsgangen kl. 15:00 - Kenni ankommer først kl. 16:00.
Jeg ender med at sove fra det meste under operationen - jeg er kun bedøvet fra midten af ryggen og til knæene. Fandt pludselig ud af hvordan en rygbedøvelse BURDE FØLES!

Selvom det var en hård fødsel, der alligevel blev ret naturlig og smertefuld, så var det en fantastisk oplevelse!

Jeg havde jo nogle holdninger inden fødslen, som blev godt og grundigt kasseret under forløbet:

• Jeg ville helst ikke sættes i gang - det blev jeg hjulpet "lidt" med.
• Jeg ville ikke have en epiduralblokade - endte med at råbe og skrige efter den.
• Jeg ville ikke ligge på ryggen og føde - endte med jeg ikke kunne andet pga. smerter.
• Fik lattergas, som jeg ikke regnede for noget - den endte som min allerbedste ven.
• Ville gerne have været i badekar - blev aldrig en mulighed!

Billeder af os!

Så har vi modtaget billederne, som min elskede søster har taget af os <3

Vil bare lige vise jer, at den plan jeg lavede for 53 dage siden, ikke er længere! Regnede ALDRIG med at jeg skulle gå så meget over tid og derfor kom der ALDRIG flere datoer på. Spændende, hvor længe der skal gå før Lillepige Rigmor gider se dagens lys ;)

Stadig intet nyt!

- Men er det så godt nyt?!

Der sker ikke en fløjtende fis herhjemme, i maven eller andre steder!
Hvad skal det ikke ende med - som min svoger sagde igår: "Hun ender med at komme for sent og have travlt resten af livet!" - hehe ;)
Jeg synes faktisk at alle er rigtig søde og ikke spørger ALT for meget ind til graviditeten - og jeg er rigtig glad for, at jeg kan få lidt ro og ikke skulle sige "Nej, hun ligger der stadig!" hele tiden.

Det er her er hvad jeg nogle gange skal lytte til:

• Hej Tykke/tyksak
• Hvad laver du her, skulle du ikke ligge og føde en baby?
• Er hun ikke kommet ud endnu?

- og en masse andre ting i den dur. Det kan man jo næsten gætte sig til ;)

Det gør mig ikke noget, at folk kommer med disse kommentarer. Men hvis det er frustrerende for dem, at jeg stadig er gravid, hvordan tror i så ikke vi går og har det?! Hehe.

Jeg glæder mig bare til at kunne høre disse sætninger:

• Nej, hvor ser hun skøn ud
• Det har i gjort godt

- og selvfølgelig også en masse i den dur! :D Kærlighed <3 åååhhh ;)

Jeg er begyndt, at få en del henvendelser fra venner og familie om, at de gerne vil se hende HURTIGST MULIGT - så gad vide om der er overskud efter fødslen og det bliver muligt på hospitalet, eller om vi skal vente til vi kommer hjem! Vi har overvejet lidt hospitalet igen, selvom vi først mente, at de to første dage skulle vi have alene. Men det er simpelthen fordi, at der jo er besøgstider og vi kan smide folk hurtigt ud igen ;) Derhjemme er det jo nok lidt mere svært, at smide folk og fæ på porten og få lidt alenetid med Rigmor.

Og tænk sig, vi har holdt navnet hemmeligt i 23 uger - 23 FUCKING UGER! Fatter slet ikke, at det har kunnet lade sig gøre! WTF!

Jeg glæder mig så meget til at vise det første billede af hende og fortælle hende skønne navn <3

Sidst men ikke mindst - Dagens opgave:

Vi skal vænne os til, at bordfodboldbordet er væk og vi nu har rykket en dansesal ind i stedet ;)

- og så kan det være jeg skal have lavet lidt på mit puslespil, for der er jeg vidst gået lidt i stå. Og da Kenni ikke gider glo på det mere, har jeg fået strenge ordrer på, at det skal være færdigt inden fødslen!

Han skal selvfølgelig selv spille computer, men overrasker det nogen?! ;)

Og TILLYKKE til svigerfar, som desværre ikke får lov til, at dele fødselsdag med Lillepigen (med mindre jeg ender i en lynfødsel) ;)

Vi spillede så lidt på det til sidst,
hvorfor savner jeg det så ?! :(

Nu begynder det da snart at ligne noget!? Andre der kan se katten?!

Kulturnatten i KBH.

Tænk sig, for knap en uge siden, sad vi og snakkede om, om jeg mon ville kunne nå kulturnatten - det tror jeg faktisk jeg gør!
Da vi var derinde sidste år, havde jeg ondt i bækkenet og var bare mørbanket. Tænk sig, det har faktisk ikke ændret sig meget siden ;) Utrolig, at jeg har døjet med de her pokkers smerter i så lang tid - glæder mig bare ufattelig meget til, at jeg kan begynde min træning igen og være meget mere mobil!
Sidste år spiste vi sushi og var inde i Torvehallerne og nyde lidt lækkert der - og jeg klarede faktisk også en gåtur helt op i toppen af Vor Frelsers Kirkes tårn. I år skal vi ind og se en film, som min svoger har været med til at lave.
Så nu er det planlagt, at Kenni og jeg bliver hentet af hans forældre og kører derind i bil. I år køber vi dog ikke badge, vi kommer jo ikke til at vade København tynd. Håber lidt vi finder en hyggelig bar/restaurant og får os lidt godt at drikke. :)

Jeg forresten sovet fantastisk i nat - har fået næsten 5 timer uafbrudt :D Gad vide om det er kroppen der lader energi op (nu kommer symptom-rytteren frem i mig igen).
Det er forfærdelig frustrerende, at gå forbi det der hele tiden har været målet. Det som vi har ventet så mange måneder på, og så bare se det glide forbi! Lige nu tager vi en dag af gangen, og planlægger ikke for meget ud i fremtiden. Dog er der nogle ting jeg ikke kan eller vil undgå, og en af dem er især drengenes gameraften. Det er skide hyggeligt, at have dem siddende og se hvor meget de hygger sig. Jeg får samtidig lidt alene tid til hækling eller tv-kigning og har dem lige i nærheden, hvis der skulle ske noget <3 De skal også helt klart have lov til, at komme forbi efter fødslen og hygge sig og få lidt drenge-tid sammen.
Selvom jeg gerne vil have fødslen overstået og have min datter i armene, så håber jeg et eller andet sted også, at kunne nå Halloween i Tivoli - pokkers ambivalente følelser!

Lige nu sidder jeg og venter på min moar. Vi skal ud til Molle og drikke en eftermiddagskaffe og jeg skal have lidt zoneterapi og akupunktur. Jeg håber jo lidt det kan sætte gang i noget ;)

Ha' en fantastisk dag derude!

Terminsdagen!! - Uge 40

YES! Så er dagen nået og så gider vi altså heller ikke mere. Desværre er jeg jo ikke den der bestemmer det, det er Lillepigen!

280 dage med diverse gravid skavanker og andre ting:

• kvalme
• bækkenløsning
• giga-patter - AV
• plukveer én masse - og de bliver kun værre
• uren hud

- og selvfølgelig ALLE de positive ting:

• livet i maven - lige nu kan jeg næsten tage fat om hendes fødder i højre side ;)
• tankerne/glæden om at skulle være mor
• bygge rede instinktet - selvom det er lidt stressende

Der kommer helt sikkert mere til senere, men lige nu skal jeg altså gøre mig klar til at komme ud af døren. Jeg har nemlig arrangeret en hindbærplukningstur med min svigermor, så vi kan få de sidste med inden frosten sætter ind!!

Update: Har bare plukket de lækreste hindbær og, hvis frosten gider holde sig væk, så kan vi nok få en omgang mere :) Fik også gået en tur, men det har desværre ikke sat gang i noget - er dog sluppet godt fra det, og er ikke særlig øm i bækkenet - BONUS :D
Jeg synes ikke jeg vil skrive mere på listerne, for er ved at glemme alt det "negative" ved at være gravid. Og lige nu er der kun glæden ved, at vi skal være forældre indenfor 2 uger, der større og mere positivt end alt andet.

Så skal de bare fryses ned og bruges senere til en lækker dessert.
Der sneg sig lige nogle brombær med!

Så fik jeg endelig pakket tasken til hospitalet og straks ville Frida med..
Tror hun har MISforstået et eller andet ;)

Hvor langt henne: 40+0

Mærket liv? Får dagligt trykket små søde fusser mod mit maveskind - fangede næsten en af dem igår <3 Og man er IKKE et sekund i tvivl om, at det er hendes fødder. Holdt hun dem længere tid mod maveskindet og vrikkede med tæerne, ville jeg nok også kunne mærke det - hehe.

Køn: Pige

Total vægtforøgelse: 13,1 kg. Synes selv jeg holder det så flot - aeae :D

Maveomkreds: 110 cm - tror ikke den bliver større. Den er pudsigt nok heller ikke "faldet" ned endnu, selvom hun står helt fast med hovedet i bækkenet.

Vender navlen ind eller ud? Den er blevet lidt blødere i det og popper let ud!

Ventetøj? Tjek.

Strækmærker: Ingen nye der. Har jo stadig nogle små hist og her, men de er ikke særlig tydelige. Kun der hvor min navlepiercing engang sad! Få ALDRIG en navlepiercing ;)

Symptomer: Jeg kan ikke undgå at blive en symptom-rytter her til allersidst - Tolker på alt fra; plukveer, udflåd, niv og jag osv. Dog ingen fødsel endnu :(

Opkastninger i alt: 23½ ;)

Søvn: Den er stadig underlig. Har regelmæssige plukveer om natten, som holder mig vågen. De går dog oftest i sig selv efter et par timer og så kan jeg sove.

Savn: En kold øl og kunne danse uden at få sidestik ;)

Sjove madvaner: Stadig McFlurry med Daim! - Har prøvet at lokke Kenni til at købe en med hjem i aften, krydser fingerne for han går med til det, det er jo trods alt terminsdag i dag.

Hvad giver mig kvalme: Almindelige klamme ting.

Glad eller gnaven: Er lidt i stand-by mode og havner lidt i min egen verden. Men jeg er da overvejende glad og glæder mig.

Bedste ting fra denne uge: Afslapning og ro på kroppen. Fik overstået et rigtig godt besøg hos jordemoderen - kun ros derfra :D Og nok det ALLER-ALLER-BEDSTE: Det fantastiske billede min søster kom forbi med <3

Glæder mig til: At skulle hjem til Molle sammen med moar imorgen <3 Håber jeg har energi til MÅSKE at kunne nyde kulturnatten imorgen OG hvis Lillepigen slet ikke gider dukke op, så kunne vi måske nå lidt Halloween i Tivoli i næste uge!! Ja, jeg skal jo finde på noget andet, at se frem til også, ellers bliver de sidste uger lange.

Hvis mænd siger, at ventetiden giver dem lange nosser, hvad får kvinder så af at vente?!