Viser opslag med etiketten Amning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amning. Vis alle opslag

søndag den 24. marts 2013

5 Måneders Update

Så er Prinsesse Linea ved at være en "stor" pige. Hun er selvfølgelig vokset, men ikke lige så meget, som hun burde have gjort. Efter et par ture i Sundhedshuset og efter at have besøg af sundhedsplejersken, er det konstateret at hendes vægtkurve er knækket to gange. Jeg har bare ammet, ammet og ammet, og alligevel gav det ikke rigtig pote på vægtkurven. Det var derfor vi begyndte på ske-mad og det går bare helt vildt godt. 
På 2 uger har hun taget 240 gram på - det er bedre end de mange forgående uger.
6800 gram fordelt på 66 dejlige cm ;)

Den 20. Marts vente Linea sig meget bevidst fra maven til ryggen - og mor her var MEGET glad og stolt. Hun har gjort det mange gange siden og jeg tror heller ikke der går længe før hun finder fidusen og triller fra ryggen og om på maven. Hun kan sagtens også ligge på maven på gulvet og dreje rundt og række ud efter legetøj og sutten - det bliver sjovt når hun kan kravle/møve sig lidt rundt.

På besøg hos farmor og farfar

Kan selv - vil selv :D

Grødhovede ?! haha

Da hun sad på skulderne af far, hørte vi
hende grine rigtig for første gang :)

Legetid i sengen

Undren over, hvordan hun skal få fat i sutten

En lille feberramt pige, der kunne smile lidt.
Senere på natten var feberen høj og hun havde det ikke godt.

Præcis 5 måneder

Ballade på sofaen - læg mærke til den måde
hun skubber sig til siden på ;)


Samme sæt tøj - 10 dage inden hun fyldte 3 måneder.

14 - 01 - 2013

tirsdag den 22. januar 2013

Better Late Than Never!

Puha - jeg har slet ikke haft overskud til, at skulle sidde og opdatere bloggen og lægge billeder ind osv. Jeg vil så pokkers gerne vise alle de kreative projekter jeg har gang i, og fortælle om, hvad vi går og laver. Men men men, det har været nogle små hårde uger!!
Linea har ikke ammet godt de sidste 3 uger ca. og hun har kun taget ca. 300 gram på, på 4 uger! Det er altså slet ikke nok.. Nu er amningen ved at køre rigtig godt igen, men det er stadig hårdt, at få hende til at spise nok. Hun er svær at læse, og derfor er det svært at vide, hvornår hun vil spise og sove osv.

Derfor vil jeg bare vise min seneste uge i billeder.

Til mødregruppehygge hos Kimmie.
Kanten af en strikket trøje til Linea.
En lille morgenfrisk abekat. T-shirten er
købt på Roskilde Festival 2011.
Linea er meget glad for sin nye
skråstol, som hun har fået af mormor.
Linea langhåret ?! Nej da!
På besøg hos Oldefar <3
Tante Jytte <3
Så blev trøjen lidt større - og jeg har
besluttet at lave den om på en mindre
rundpind, så det bliver mere jævnt strikket.
Det luneste sted i lejligheden, da det var
virkelig koldt udenfor.
Lidt kreativitet i stuen - me like ;)
På vej til kirkegården med stil.
Mandag den 21. Januar 2013 - 1 år siden papa døde!

tirsdag den 8. januar 2013

Den Første Tand!!!

Yes, som overskriften så fint fortæller, så har Linea fået en tand.

- også derfor jeg ikke fik opdateret igår! Har dog taget et halvt kilo på, så nok om det. ;) Jeg laver en ordentlig update i næste uge.

I går spiste hun kun om morgenen og om formiddagen, resten af dagen var hun krop umulig og skreg, hver gang jeg lagde hende til brystet og blev stiv i hele kroppen. Stakkels lille pige, hun var bundulykkelig og sulten. Vi gav hende lidt kogt vand, som hun med glæde drak fra sutteflasken, og jeg valgte derfor at malke ud og give hende det også. Derefter faldt hun i søvn og der kom lidt ro over det lille hjem. Omkring midnat lå hun rigtig uroligt og jeg tog hende op og prøvede endnu engang, at lægge hende til brystet - BONUS - hun spiste på ca. et kvarter og jeg tilbød begge bryster og hun var glad og tilfreds bagefter og røg tilbage i vuggen og sov næsten med det samme. :)

Jeg var så ked af det og frustreret i går, at tårene trillede ned ad kinderne - jeg har så meget respekt for forældre med kolik børn!

I dag kunne jeg amme hende næsten uden problemer og det har virkelig hjulpet på selvtilliden. Vi gav udviklingsspringet skylden og mente bestemt, at hun måtte have været blevet ALT for overstimuleret i går. NIKS, det var da bare lige en lille tand der dukkede frem. Vi sad her til aften, hos Kenni's forældre og snakkede om første gang han fik tænder (han var knap 1 år). Jeg stak fingeren i munden på hende, da hun sad og tyggede på sine egne hænder og sørme om der ikke var noget hårdt. Først troede jeg ikke på det, så ud på wc'et, i ordentlig lys, og se bedre efter. Svigermor tjekkede, den var god nok, det er en tand!
Så kan vi jo pludselig bedre forstå alt savleriet, hænderne i munden, kraftig gumlen på hænderne, gråd én masse, ondt i maven og generelt bare super pylret.
Det sjove er, at det er jo ikke fortænderne i undermunden, som kom først (det er det mest normale), det er højre hjørnetand i undermunden. Hvorfor skulle hun også følge normalen, men lille unikke prinsesse <3

10 uger og 6 dage - Linea's første tand.

lørdag den 24. november 2012

1 Måned Gammel

WOW tiden går stærkt!!

Det er jo det stikmodsatte fra graviditeten, der gik vi og ventede og ventede. Og nu kan vi næste ikke følge med mere. Ikke nok med at hun vokser, så er der også kommet rigtig meget spræl i hende og hun kan nu flytte sig en smule rundt i sengen og holder bare sit hoved så pokkers flot selv! Jeg er pavestolt af min datter.
Lige nu er hun i gang med et tigerspring, hvor hun spiser hele tiden (det føles sådan) og hun sover ikke rigtig om dagen, men hellere vil ligge på min mave og putte. Men heldigvis er jeg stadig oppe maks. 2 gange om natten, selvom jeg nu alligevel vågner med hovedpine.

Nu er hun jo ikke så gammel endnu, men vi har alligevel haft en stort ønske om at holde juledåb. Det gør vi den 2. december, så i dag skal vi ud og handle størstedelen af maden. Det bliver en udfordring for, hvor pokker jeg vil kunne sætte mig og amme, hvis hun bliver sulten. Tænke tænke.....

Imorgen skal vi på loppemarked med Kenni's mor. Det er i Grøndalscenteret, hvis der er nogle der har lyst.
Vi har en bod derinde, hvor vi vil sælge pileflet, strikkede og hæklede ting og sager, og almindelige loppefund. Kom frisk - kom glad! :)

God weekend.

onsdag den 21. november 2012

4 uger gammel..

.. og Linea kan allerede smile og pludre en masse <3

Da sundhedsplejersken var forbi i torsdags, blev Linea vejet til 4560 gram og målt til 56 cm.
Hun vokser bare sindsyg hurtigt og det er næsten sådan, at hun lærer nye ting hver dag.

Hun holder super øjenkontakt og kan også holde hovedet selv og er begyndt at vippe lidt når hun ligger på ryggen. Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 4 uger siden jeg fødte hende - på lørdag er hun en måned.

Sundhedsplejersken kalder hende for en fin vågen pige og jeg fik stor ros for, at amningen bare kørte på skinner. Det var også 2 meget hårde uger med sår, blod og begyndende brystbetændelse. Men vi klarede den og jeg holdt ud, selvom det holdt hårdt. Jeg vil gerne anbefale andre, at gøre det samme - for hvor er det bare nemt at lægge hende til brystet og ikke skulle lave en flaske!

Update omkring mig:

Da jeg var 15 uger henne, havde jeg en maveomkreds på 88 cm. Jeg havde til allersidst i graviditeten en omkreds på 110 cm. Nu er jeg nede på 90 cm og jeg kan sagtens mærke, at det stadig trækker sig sammen.

Jeg havde en startvægt på 56 kg og endte på ca. 70 kg. Jeg er allerede nede på 59,4 kg - HELL YEAH! ;)