En mors værste mareridt

Jeg har tænkt dette meget igennem og vælger at dele denne oplevelse på bloggen og Facebook, da jeg ikke kan genfortælle den til alle jeg møder på gaden. I er meget velkomne til at spørge ind til oplevelsen :)

Jeg vil starte med fortælle at vi ALLE TRE har det godt :)

Her er en detaljeret version af oplevelsen:

Kenni og jeg skal over til hans forældre søndag aften og sige på gensyn inden de skal på SmukFest i Skanderborg. Vi pakker Linea i barnevognen, med henblik på at hun skal sove for natten - og vi begiver os over marken mod Skovlunde.

15 min senere er vi i Skovlunde og på vej ned af svigerforældrenes vej. Ved et af de første huse står en trailer med en klapvogn i, og Kenni er fræk nok til at banke på for at høre om vi må tage den. Ejeren siger at det var derfor den stod der, da hun ikke nænnede at smide den ud, så den tager vi bare. Jeg står helt inde i kanten af vejen med barnevognen (jeg var lige gået over vejen) og holder Kenni's cykel der står på fortovet. Jeg sætter barnevognen op på bremsen og træder op på fortovet for at give Kenni sin cykel, jeg skal nemlig med ejeren ind i skuret og se noget hun også skulle af med.

Jeg når kun lige at træde op på fortovet og ser i øjenkrogen at en bil er på vej lige mod barnevognen, jeg når INGENTING, en rød bil rammer barnevognen frontalt samtidig med at jeg skriger "NEEEEEEEJ" (det var som om det foregik i slow motion) og styrter hen til den væltede barnevogn, hvor Linea ligger og skriger panisk. Den er blevet skubbet ca. 5 meter bagud! Jeg kan ikke få barnevognen op og stå, og Linea hænger i selen på vej ud ad vognen. Kenni kommer hen og hjælper og vi får vognen op og stå. Kenni får Linea ud ad barnevogn og sele og prøver at trøste hende, alt imens jeg farer verbalt i flæsket på den kvindelige fører.

Føreren af bilen råber ad mig, hvorfor fanden barnevognen stod på vejen, og jeg skriger tilbage, hvad fanden hun laver i den modsatte side ad vejen og hun altså lige har kørt min barnevogn ned, med min datter nede i.

Hun fatter ingenting og på intet tidspunkt siger hun undskyld til mig - Kenni mener efterfølgende, at hun sagde det til ham.

Ejeren af klapvognen vi stod og så på, spørger om jeg er okay og tilbyder lidt vand, samt en masse andre naboer kommer ud og to af dem fortæller, at de har set alt der er sket og gerne vil vidne, hvis sagen kommer så langt. Jeg får hidset mig selv ned, finder Linea's sut og får hende over og trøster hende. Mine solbriller finder jeg på vejen og kan se at det ene glas er løst og stellet har fået hakker. Alt imens jeg går og får styr på mig selv og Linea, sørger Kenni for at få informationer på føreren og får aftalt med en nabo-nabo, at vi kan låne en autostol og sætte den i svigerforældrenes bil. Vi går de sidste 50 m ned til svigerforældrene og sætter den ødelagte barnevogn i haven og henter bilen. Jeg går tilbage til nabo-naboen med Linea og vi får sat autostolen i bilen, og kører mod Herlev.

På Herlev er personalet chokeret over historien og i stedet for, at sende os ind på børnemodtagelsen, bliver Linea tilset af en ortopædkirurg og bliver blåstemplet. Hun er frisk, smilende og kravler overalt og på alle, hun er ikke til at have på armen, for alt på hospitalet er så spændende. Vi får en brochure med hjem, den handler om hjernerystelse og hvad vi skal være opmærksomme på, hvis hun bliver skidt osv.

Men Linea er sej, der er intet galt. Hun har fået et rødt mærke på venstre øre og nogle mærker i nakken, vi har snakket om det kan være selen der har strammet!

Efter hendes ok-stempel kører vi mod Ballerup for at hente vores egen bil, og vi kører derefter, i hver vores bil, mod Skovlunde for at aflevere autostolen tilbage.

Vi får set på barnevognen, der er skæv i stellet, har to eksede hjul og en bøjet bremse. Barnevognskassen er også blevet ramt, og stoffet er flækket/slidt op i det ene hjørne foran - ca. 15 cm langt.

Efter en kold øl og en masse snak om oplevelsen, kører vi hjem med en sovende Linea og priser os lykkelige for, at der trods ulykken ikke skete mere. Vi trøster os med, at det må være min far der har holdt hånden over Linea <3

Lov os, at i ALTID vil bruge barnevognsselen - OGSÅ selvom det kun er en kort tur ELLER de små er lagt i søvn for natten og skal flyttes senere!!

Mandag brugte Linea og jeg dagen sammen med Sanne og vi fik brugt en masse timer på at snakke med forsikringen, Luis Nielsen og lede DBA.dk igennem for barnevogne.
Jeg har fået lidt erstatning for barnevognen, ikke meget - den var jo købt brugt, men der er nok til en ny brugt.
Den nye brugte barnevogn fandt vi faktisk i skovlunde. Det er også en Odder Classic, dog en årgang nyere. Der mangler nogle reflekser på siden af barnevognskassen, en lomme nede i fodenden og der er en anderledes rygstøtte i. Men den er i bedre stand; kalechen er nemmere at spænde ud, der er punktérfrie dæk på og det er ikke til at se, at den har været brugt til to børn :) Og så er den lys grå, den gamle er falmet blå.
Jeg er fuldt ud tilfreds og har taget det bedste med fra den gamle vogn over til den nye - det er madrassen, selen, myggenet og regnslag.

Et par timer inden ulykken - vi var ude for at se Post Danmark Rundt.

En glad og smilende pige med krudt i :)

Hej Hej derude - Jeg har det fint :D

Vores nye brugte barnevogn - og moderen er rigtig glad og tilfreds.

Tilbehør der fulgte med - alt sammen for 2300,-

En tur på kirkegården

Jeg skulle til fysioterapi på Herlev Hospital i dag og havde lovet min fysioterapeut, at tage Linea med. I stedet for bare at tage derop med barnevognen, planlagde jeg en gåtur til kirkegården bagefter. Så efter min aftale, trillede Linea og jeg ned i parken, der ligger ved siden af hospitalet, og bevægede os mod kirkegården. Det var forholdsvis koldt, men Linea lå trygt og varmt og jeg skulle bare holde mig i gang, så gik det lige. Jeg besøgte lige Blomsterfeen på vejen og købte en lille slæde med lidt pynt på. 5 minutter senere var vi på kirkegården! Det sneede meget let, der var helt stille og vi var de eneste besøgende - simpelthen så hyggeligt. De havde virkelig arrangeret granet flot i år, ikke kun på far og farmors gravsted, men også alle de andre. Jeg havde lavet lidt perleplader igår og dem hang jeg op i det lille træ der står ved siden af farmors gravsten - en sol og en mariehøne - så er der lidt sommer og farver her i den kolde tid.
Ved siden af deres gravsted er en lille "oase", hvor der står nogle bænke og et stort kar, hvor man kan hente vand, der satte jeg mig og spiste min frokost. Jeg gik derefter lidt rundt på kirkegården og kiggede på gravstenene og alt den søde pynt, kranse og lys, som folk sætter til deres kære. Derefter trillede vi tilbage mod hospitalet, dog ad en anden vej. Det var virkelig koldt nu og jeg besluttede mig for at skære genvej gennem hospitalet og ikke rundt om, det lunede lidt. Da jeg endelig var tilbage ved bilen, fik jeg pakket Linea og barnevognen ned i en fart, hun havde sovet hele vejen og sov videre i sin autostol.
Hjemme igen, kom Kenni ned til bilen og vi kørte ud og handlede og bagefter hjem til min mor og hyggede en times tid. Jeg fik ammet og mor fik nydt Linea, som bare er blevet så nærværende og pludrer og smiler i et væk <3

En dejlig dag og hvor er det dejligt at mindes far og farmor :)

Min Papa..

Så ville min far have haft fødselsdag i dag..

I den anledning havde min mor valgt at hans gravsten skulle lægges på graven.. Det er i dag præcis 3 måneder siden bisættelsen..

Tillykke med fødselsdagen papa.. Du er savnet hver eneste dag..

Årets første måneder..

Det er længe siden jeg har skrevet herinde, så der er noget at indhente..

Der er en god grund til, at jeg har ventet lidt med at skrive herinde!
Kort sagt; min far døde den 21. Januar.. Det var meget pludseligt, og det har efterladt et tomrum, som ikke er muligt at fylde med noget som helst..

Ikke engang en graviditet.. Ja, jeg er gravid! Vi fandt ud af det 11 dage efter min fars død! Super underligt, at skulle føle glæde over noget, som vi ønskede os så meget og samtidig være knust over min fars død..

Der er gået så lang tid nu, at jeg kan tænke på ham og mindes alle de cool ting han kunne og alle de glæder han har givet mig, uden at skulle fælde en tåre eller to..

Jeg har desværre ikke fået hæklet eller lavet andre kreative ting siden hans død, det er ligesom gået i stå!! Men jeg håber inderligt, at jeg snart kan komme igang igen, da der skal laves nogle varme strømper og huer til vores kommende Oktober barn..

Jeg glæder mig til at komme igang med at skrive herinde igen og dele alle de glæder der kommer ved, at blive en rigtig familie..