tirsdag den 4. december 2012

Opdatering af bloggen

Jeg KÆMPER med at få opdateret herinde og det er en kamp jeg taber hele tiden. Jeg har simpelthen ikke tid til at sætte mig foran computeren, for når Linea endelig sover, så er der en tøjvask eller en opvask, hvis ikke en masse oprydning eller bare det at få lidt søvn. Nu er hun også blevet så stor, at hun er vågen i meget længere tid, så nu skal hun underholdes og vi skal have lært hende nye færdigheder.

Men men men... Jeg NÆGTER at kæmpe forgæves!!! Så nu har jeg fået hentet Blogger programmet til min iPhone og fik det til at virke i går. Det er lidt besværligt med tasteturet, men øvelse gør mester. Så nu håber jeg på at kunne opdatere MEGET MERE :)

Hygge På Sofaen Inden Sengetid

Der sker noget hver eneste dag. Hvor Linea for nogle uger siden kunne give et smil, griner hun nu og der er sommetider lyd med. Hun elsker at blive pruttet på maven og se på legetøj i kravlegården. Hun er også begyndt at pludre rigtig meget og hun nyder når vi gentager hendes lyde og svarer igen ved at afbryde os.
Jeg læser i en super god bog, som vi modtog i gave af min fætter Allan til dåben. Den hedder "Vidunderlige uger" og handler om de forskellige udviklingsspring, som børn tager i løbet af de første 2 år.
Linea har allerede været 5 ugers springet igennem og klarede det rigtig godt. Der blev øget mælkeproduktion og skreget lidt om aftenen af den dumme mave. Mere skete der ikke! ;)
Nu er vi nået til 8 uger springet og vi kan begynde at mærke; at hun er mere vågen, hun holder hovedet selv, elsker at kigge på mønstre og kontraster, snakker meget og har mistet lidt appetit. Heldigvis er vi indtil videre gået fri fra skrig og skrål, men det kan nå at komme endnu.

Første Billede Med Rigtigt Løftet Hovede

Hygge I Kravlegården

Hvis du ikke helt kan få ugerne til at passe sammen, så er du helt rigtig på den! ;)

Linea er først 6 uger imorgen, men man skal regne fra terminsdatoen og ikke fødselsdatoen, når man snakker om udviklingsspring. Så derfor er hun "tidligt" på den og ville have været 8 uger imorgen.
Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, at lære en baby i maven noget. Men hun er lidt hurtigere ude af starthullerne og derfor 2 uger foran. - Det er det de kloge siger ;)

Mors og Fars "Lille" Leopard <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar