tirsdag den 23. april 2013

ENDELIG - de første tænder!

Så er de her - begge fortænder i undermunden og nu hun er igang, så tager hun dem da lige samtidig ;)

De har ligget lige under overflade af gummen i et stykke tid, men så begyndte der at ske noget for ca. 2 uger siden. Jeg var hos min mormor og hygge og pludselig så vi Linea sidde og tygge helt vildt i sin Sofie Giraf. Når jeg nu er vant til at se hvordan hun leger, kunne jeg se med det samme, at dette var meget nyt. En lille uge efter lignede det, at hun havde små væskefyldte blærer på gummen - og i fredags, var der helt sikkert noget på vej! I lørdags, om formiddagen,  kunne vi mærke hendes venstre fortand og om aftenen stak den en lille bitte smule op og vi kunne nu mærke den højre også.

Og nu kun 3 dage senere, kan vi se begge tænder hver gang hun griner, græder eller skriger ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar