torsdag den 31. maj 2012

Uge 21

Så stødte vi på endnu en torsdag.. Jeg synes godt nok tiden går hurtigt.. Kan slet ikke overskue at skulle lave ENDNU en tavle.. ;)

Denne uge har stået i vaskeriets tegn.. Vi havde tidligere købt en masse børnetøj billigt, men det var for drenget - og i lørdags hentede vi en masse børnetøj hos Kenni kusine, Heidi.. Det har så taget det meste af ugen, at få styr på.. Har haft to tørrestavtiver stående fast midt i stuen (det eneste sted der er plads) og har ellers brugt spisebordet til at lægge tøjet sammen og sortere det.. Puha.. Blev endelig helt færdig i går.. 5 indkøbsposer med drengetøj - 212 styks.. Aner ikke præcis hvor meget pigetøj der var, men sikkert lige så meget, men det er jo bare kommet i skufferne med det samme.. Så nu er det på plads og når vi kommer tættere på termin, så bliver pusleplads osv. ordnes.. ;)

Så har vi været til min søsters fødselsdag - Mmm lagkage!! Hun blev fejret med lækkert vejr i haven.. og det var dejligt at se det meste af familien.. Hendes gave var en tur i biffen med mig.. Håber hun vælger en god film ;) *host host* Kenni giver snold.. :D
Søndag holdt vi grill aften - underligt at være den eneste der var ædru og gå tidligt hjem og i seng :/ Ved ikke hvor mange gange jeg blev kaldt tyk den aften, men ville have været sjovt med tal på.. Gad vide om folk snart begynder at tænke før de taler..?! Eller om disse få sætninger er hints nok ;)
Det er underligt, at man som person står der og siger hej til folk, men det er som om det kun er maven de hilser på.. Og så går folk virkelig op i navnet - hehe - nej, det er stadig hemmeligt ;)

Igår aftes var jeg til Tupperware party hos Molle.. Fik brugt små 500 kr, det er jo absolut ingenting, da jeg kunne have købt 3 gange så meget..

Købte dette:
Et sæt på 2 Ecopure2 flasker 0,5 l
En sutteflaske på 2,5 dl - man kan regulere hvor hurtigt mælken skal løbe ud - fra 3 mdr.
Tupperbox Høj, til vådservietter eller andre servietter
CoolSmart Sæt, bøtter der kan tåle at komme i fryseren (skal endelig skifte lidt ud i IKEA bøtterne - tak mor)
Mini multikande - udgået vare som vi havde mulighed for at købe - god til mælk, dressing eller børn der skal lære at hælde selv ;)



Hvor langt henne: 21+0
Mærket liv? Ja, næsten hver dag! Nu mangler vi bare, at Kenni også mærker noget.. Igår lå hun i højre side og lavede en lille bule til højre for navlen.. Bandit..
Køn: Pige
Total vægtforøgelse: 5,1 kg. Sikke en yoyo-vægt jeg har! ;)
Maveomkreds: 96 cm.. Var helt oppe på 98 cm igår aftes, var også mega oppustet..
Vender navlen ind eller ud? Tja, det kan vel diskuteres! Den stikker ikke ud fra maven, men den buler lidt ud :)
Ventetøj? Selv noget af det begynder at presse på maven :/ Må snart finde på noget andet..
Strækmærker: Nada..
Symptomer: Har haft en god uge - Weee.. Kun lidt halsbrand og bækkensmerter, hvis jeg står for meget.. Det eneste der driller, er maven der er MEGET udspilet om aftenen.. Kan vokse flere centimeter på en dag..
Opkastninger i alt: 23 - Holder stadig rekorden! ;) - Jeg er stadig sej! :)
Søvn: Fungerer fint.. :) Er bare meget træt om morgenen og med lidt hovedpine :/ Må se om det kan rettes på en eller anden måde..
Savn: At kunne tage strømper og sko på uden at skulle rette mig op og holde pause.. ALT kommer i klemme når jeg bukker mig.. F.eks. sidder jeg lidt foroverbøjet, så brokker hun sig og sparker lidt for at få mig til at rette mig ud igen.. Gad vide om hun bliver lige så bestemt som begge hendes forældre er.. Spændende.. ;)
Sjove madvaner: Er løbet tør for feta - men gider ikke handle alene! What to do ;) Ellers drikkes der stadig spandevis af æblecider herhjemme.. Mangler jeg faktisk også snart - hmm.. :/ Har heller ikke kunne få studenterbrød i mere end en måned.. Hvorfor er de ALTID udsolgt når jeg vil have et - nogen der prøver at fortælle mig, at jeg spiser for usundt.. I får klø gør I.. Pas lige på hormonellabomben her.. Grr.. ;P
Hvad giver mig kvalme: Sult! - Ellers går jeg rimelig meget fri lige i øjeblikket, selv Kenni har kommenteret det..
Glad eller gnaven: I'm so happy, happy, happy.. Elsker at prikke til maven og Lillepigen prikker igen..
Bedste ting fra denne uge: Har passet svigerforældrenes Dalmatiner <3 Ellers har vi nydt ALT det vasken tøj og læggen sammen - NOT! ;) Ej, Sis' fødselsdag.. Og grill aftenen var da også helt i top.. :)
Glæder mig til: Vimplerne må vente lidt.. Glæder mig i stedet meget til at se min fætter, hans kæreste og deres lille Marius imorgen.. <3

torsdag den 24. maj 2012

Uge 20 - Halvvejs..

Denne uge har jo været fantastisk.. Ikke nok med, at vi fik at vide, at vi venter os en lille pige (gerne med lyse krøller og røde kinder), så har det jo også bare været så skide godt vejr, at det ikke er til at forstå.. :)
Jeg har hygget mig i svigerforældrenes have søndag og onsdag, og fået lidt sol på de vinterblege stænger.. Tirsdag aften var Kenni og jeg ude og grille i Hareskoven med Peter og Sanne.. Det blev til dejligt mørt kød fra grillen med hjemmelavet kartoffelsalat (som jeg fik et hormonella-flip over da jeg synes den smagte underligt), snobrød over bål og dejligt koldt hyldeblomstsaft til.. Peter lavede nogle mariekiks med fetaost på, det skulle jeg ALDRIG have smagt.. MUMS for en godbid.. ;)
Fik også hentet mine nye briller om mandagen.. Så nu er jeg den glade ejer af briller med glidende overgang - lyder det ikke lidt gammelt? ;P Fik et par solbriller med styrke også, nok det bedste valg jeg har taget længe, det er nemlig en fornøjelse nu, at kunne se smækker ud i cabriolet og lade håret flagre.. :)
I dag har jeg fejret, at jeg er halvvejs <3 Jeg har nemlig været ude at shoppe med Molle (mormor)! Det har været en fantastisk dag, med dejlig brunch på Café de Picasso i Lyngby og indkøb i BabySam.. Vi er nu ejere af et styks Flexibath (lilla) med tilhørende legetøj og stol.. 10 hvide stofbleer af den store størrelse.. Et badehåndklæde med hætte i lilla og jeg fik en fed ammebh.. Fik også lige scoret mig 10 nøgle Alpaca garn i røde og lilla farver! YES..
- og ikke nok med det, så kom vores kammerat Martin "hjem" med en Philips Avent Digital Video Monitor.. Synes jeg rigtig bliver forkælet i dag - LOVE IT! <3

Tak allesammen <3






Hvor langt henne: 20+0
Mærket liv? Ja - Men ville ikke have imod, at der var mere af det..
Køn: Pige
Total vægtforøgelse: 5,5 kg. AV - Fik lige indhentet lidt af det tabte.. :/
Maveomkreds: 94 cm IGEN?! Gad vide hvor meget jeg vokser i løbet af næste uge?! ;)
Vender navlen ind eller ud? Indad, men den kan poppes ud - Kenni synes det er HERRE KLAMT :D
Ventetøj? Så skal der tømmes ud i skabene fra imorgen.. Glæder mig også til at lægge alt lillepigens tøj i kommoden.. <3
Strækmærker: Nada..
Symptomer: Er dømt som hormonella.. Halsbrand og bækkensmerter.. Ømme dutter ;)
Opkastninger i alt: 23 - Holder stadig rekorden! ;) - Jeg er så SEJ!
Søvn: Har pludselig mange mareridt.. Jeg slår og sparker folk, råber og skriger.. Natten til i går slog jeg en ihjel.. WHAT THE FUCK!?? :O
Savn: I sommervarmen et koldt glas rosévin.. Ellers søde sager, som jeg prøver at skære kraftigt ned på..
Sjove madvaner: Hyldeblomstsaft, æblecider, knækbrød med smør og noget nyt: Mariekiks med fetaost (Tak Peter) ;)
Hvad giver mig kvalme: Sult! Dårlig ånde.. BADR..
Glad eller gnaven: Lykkelig.. <3 Glæder mig vildt til lillepigen kommer ud..
Bedste ting fra denne uge: Shopping med Molle og det dejlige vejr.. 
Glæder mig til: At gøre klar til lillepigen og skal hækle en række vimpler til væggen over sengen..

lørdag den 19. maj 2012

Er utrolig forelsket..

.. i min mave.. <3

Det skete her til morgen! Jeg glæder mig pludselig helt vildt til at skulle have lillepigen i armene og putte omkring hende..

Min lille pige.. Ikke nødvendigvis en prinsesse, da jeg et eller andet sted håber hun kommer til at klatre i træer og engang køre knallert og motorcykel som vi har gjort/gør!
Det er meget underligt, hvis jeg får en rigtig pige-pige-prinsesse.. For jeg er jo selv opvokset med fodbold, rode med mekaniske ting i garagen (med min elskede far), lege i haven med go-kart'en, hjælpe med at slå græsset osv.. Altså jeg har været en rigtig drengepige! Tænk hvis vi får en pige, der hellere vil lege med dukker/dukkehus, vil gå i kjoler og fine laksko - og alt det piger nu laver!? Ikke at jeg ikke selv har gjort det.. Men slet ikke på en rigtig pige-måde synes jeg selv.. ;)

Det er nogle underlige tanker der går gennem hovedet.. For hun skal selvfølgelig være præcis som hun har lyst til! Jeg vil elske hende lige meget hvad.. Men jeg aner jo ikke hvad jeg skal forvente.. For første gang, halvvejs i graviditeten, kan jeg forholde mig til, at der ligger et barn i min mave.. At jeg skal være MOAR! <3 At vi aldrig mere skal være to, men nu skal være en familie og med alt hvad det indebærer..

Jeg glæder mig rigtig meget, men er samtidig lige så skræmt ved tanken.. Det bliver spændende, hvordan det bliver, og jeg ser frem til at gå mod opgaven med positivitet og engagement.. :)