torsdag den 30. august 2012

Uge 34

Må lige starte med at sige, at det er Kenni der har været kreativ på tavlen sammen med mig! Der var nemlig pludseligt et ekstra hjerte ;)

Ellers har vi haft en rolig uge uden for mange aftaler! Dog er det svært at sidde hjemme og få tiden til at gå, når jeg ved Kenni er på job og ude og se andre mennesker. Må indrømme, at det kan blive noget ensomt at sidde her og kede sig - synes ikke engang hækling er sjovt mere! :( Jeg kan gå i gang med et projekt eller prøve at samle et hæklet dyr og pludselig syrer ryggen til og kan ikke koncentrere mig om det. Eller også er der noget mere spændende i tv ;)

Så lige nu har jeg gang i to hæklede elefanter, en barnevognskæde med tre ugler, en stribet rangle, en kjole til mig selv, en poncho til mig selv, en poncho til Lillepigen og et ekstra babytæppe. Der er sikkert en masse mere, men det her er hvad jeg lige kan komme på. Håber virkelig jeg kan komme i gang med bare nogle af projekterne og nå at få dem færdige inden Lillepigen banker på :)


Hvor langt henne: 34+0
Mærket liv? Da også kun hele tiden!! Hun møver meget rundt derinde og vi kan nu følge hendes fødder hen over(under) maveskindet! Det er sjovt også at lægge en hånd på maven og kunne mærke en fod indeni hånden nærmest <3
Køn: Pige
Total vægtforøgelse: 11,3 kg. UPS! - Der røg vidst liiiige et ekstra kilo på! Må have noget at gøre med svigerforældrenes ædegilde i lørdags ;) (Nogle skal jo have skylden, jeg har jo ikke gjort noget!)
Maveomkreds: 104 cm :)
Vender navlen ind eller ud? Tror ikke den kan strækkes mere ud - gad vide om den blive køn at se på bagefter :)
Ventetøj? Lever stadig næsten uden tøj på! Kampsveder indimellem, selvom Kenni siger jeg er helt kold!!
Strækmærker: Bryster og lidt på lårene - intet nyt der!
Symptomer: Halsbranden forsvinder lidt engang imellem, er værst når jeg skal sove! Bækkenet brokker sig kun, hvis jeg er for aktiv - ellers er det kun rygmusklerne der brokker sig lidt over vægten foran!
Opkastninger i alt: 24 - sådan et pænt lige tal, det må vi holde os til.
Søvn: Så er jeg begyndt at stå op om natten! Vågner af ingenting og skal tisse og er tørstig hele tiden. Jeg bliver vidst vant til alt det natteroderi inden Lillepigen poppes! - kroppen er jo indrettet perfekt ;)
Savn: Nutella!!!!! :( - og flere timers søvn i træk end to-tre stykker.
Sjove madvaner: Ingen! :/
Hvad giver mig kvalme: Bussemænd! - sad og var ved at kaste op den anden dag OVER EN BUSSEMAND! HAHA :D
Glad eller gnaven: Happy! - glæder mig mere og mere for hver dag der går - ticktock!
Bedste ting fra denne uge: Afslapning i massevis og svigermors enormt hyggelige fødselsdag!
Glæder mig til: Se mor lørdag og loppemarked søndag! OG LADY GAGA KONCERT PÅ SØNDAG - YIR! :D

torsdag den 23. august 2012

Uge 33


Kan I følge med mere? Vi kan ikke!

Tiltagende plukveer og smerter i tissemissen, fordi Lillepigen presser hovedet nedad, kan godt være lidt for meget engang imellem. Kenni har endda spurgt mig, om jeg skal trække vejret så tungt og koncentreret engang imellem! - Sjovt, at jeg ikke selv tænker over det, men at jeg gør det helt automatisk :) Det bliver virkelig spændende, hvordan jeg kommer til at klare fødslen. Tænker rigtig meget over det for tiden og søger ofte information omkring smertefri fødsel osv.
Min mor siger, at det ikke er muligt at planlægge fødslen, men jeg er i modsatte bås! Jeg mener bestemt det kan planlægges, og jeg skal både have informeret hende og Kenni om, hvad jeg gerne vil have de skal gøre når jeg endelig ligger på hospitalet! Der kan selvfølgelig ske en masse andre ting; akut kejsersnit, eller hun skal tages med kop, hvis hun står skævt i bækkenet. Jeg er forberedt på det meste og suger information til mig, så jeg ikke ender med at ligge som et stort spørgsmålstegn og ikke vide hvad der sker omkring mig.
Kenni kalder mig det omvandrende leksikon i øjeblikket - Elsker den mand <3

Vi har stort set det meste på plads herhjemme! Vi mangler at få plads til barnevognen i kælderen og så må Lillepigen starte i liften, da vi ikke har fået vuggen hjem endnu. Autostolen skal købes brugt, da jeg ikke gider bruge formuer på noget hun kun kan bruge i et år. Og ellers skal puslepladsen bare lige lægges på bordet og vupti, så er vi klar parat! Vi bor jo på kun 60 kvm, så hun skal bo hos os i soveværelset og ender med at blive puslet på badeværelset ved siden af vasken. Vi har desværre ikke et værelse til hende og har heller ikke plads til et rigtigt puslebord, men det gør os ingenting - vi skal nok klare den ;)

Jeg har også fået overstået det sidste lægebesøg, så nu mangler jeg kun 3 besøg hos jordemoderen, så er vi også færdige med det! ;) Jeg fik desværre ikke noget vægtskøn på Lillepigen da jeg var hos lægen, men hun burde ligge på ca. 2200 gram nu. Synes til at starte med, at hun pludselig fyldte mere og mere, men det er som om jeg har vænnet mig til det! Nogle gange glemmer jeg faktisk maven :D


Hvor langt henne: 33+0
Mærket liv? Tjek - Og nu er mine ribben virkelig kommet på arbejde! Kenni er ved at vænne sig til, at jeg nogle gange råber AV! ;) Jeg er næsten 100 % sikker på hun vender hovedet nedad. MEN - hun står ikke fast, dog tror jeg ikke der går længe før hun gør.
Køn: Pige
Total vægtforøgelse: 10,3 kg. JA! - Må have tabt mig lidt, for Lillepigen skulle jo gerne have taget de 200 gram på der er gennemsnitligt.
Maveomkreds: 102 cm. Gad vide om de manglende cm er fordi hun er gledet lidt længere ned i bækkenet!?
Vender navlen ind eller ud? Den har sit helt eget liv - nogle gange ser jeg den, andre gange gemmer den sig ;)
Ventetøj? Jeg har nu fået købt to ammetrøjer, så jeg har et eller andet, der duer herhjemme når den tid er! Ellers lever jeg i undertrøjer og trusser - hader tøj der strammer og får det uhyggeligt varmt!
Strækmærker: Har lidt ekstra på lårene, men det er minimale ekstra millimeter der er tilføjet :D Kenni var så flink, at han gjorde mig opmærksom på, at jeg SAGTENS kan nå at få nogle på maven endnu - Tak skat!
Symptomer: Mindre halsbrand, mindre smerter i bækkenet - og MEGET mindre plads til lungerne, så det er lidt svært at få vejret engang imellem. Ellers niver det i tissemissen, da hun maser hovedet godt ned i bækkenet og nogle gange kan huden føles helt følelsesløs fordi hun trykker på alt muligt derinde.
Opkastninger i alt: 24 - Så holdt den ikke længere! :( Kastede lidt op i håndvasken, da der vidst var en der ikke havde ordnet den - KENNI! ;) Kan virkelig godt forstå min mor når hun siger, at vådt hår er klamt!
Søvn: Stadig dårligt, har svært ved at ligge ordenligt og har svært ved at vende mig uden smerter.
Savn: Stadig at kunne nå mine fødder - savner dem lidt ;D Ellers er det vidst kun den nutellamad jeg ikke må få mere :( - Kenni holder mig virkelig i kort snor, men ender med at elske ham for det til sidst ;)
Sjove madvaner: Der er vidst ikke rigtig noget lige i øjeblikket - kan dog spise leverpostej igen.
Hvad giver mig kvalme: Andres snottere og efterladenskaber i håndvaske rundt omkring - AD!
Glad eller gnaven: Stadig i godt humør. :) Nyder de rolige formiddage og glæder mig til at få barnevognen hjem og købt en autostol - for så er vi klar!
Bedste ting fra denne uge: Camping med svigerforældrene var dejligt - og hårdt! Men har fået masser af lækker sol og fundet en lykkesten med hul i, som skal hænge over Lillepigens seng.
Så har det været super hyggeligt, at have søster på besøg og spise samme med Sanne og Peter. OG ikke at glemme min shopping med Sanne, så der nu er styr på puslepladsen - Tak darling! <3
Glæder mig til: Svigermors fødselsdag på lørdag og ellers bare at have en masse fridage med Kenni.

torsdag den 16. august 2012

Uge 32


UNDSKYLD - men der er kun FUCKING 56 dage tilbage ud af 280 dage!!!! WTF!

Kan slet ikke fatte at tiden alligevel er gået så hurtigt! Tænk at jeg har kunnet få tiden til at gå bare ved at være herhjemme og sysle med småting!! - Dog glæder jeg mig allerede til om et år, når jeg skal på job igen.
Efter jeg havde været ude og besøge jobbet i fredags, havde jeg lyst til at hjælpe til så meget jeg nu kunne. Men ved jo godt, at jeg må ikke og jeg kan ikke! - Kan jo bare se hvad der skete i lørdags, siddende på min flade røv, og sortere kasser og rod i kælderen. Skal til fysioterapi i dag og håber på jeg kan blive sat lidt på plads i bækkenet, for i går kunne jeg hive det fra hinanden i venstre S/I-led og det er begyndt at gøre lidt ondt i symfysen! Det er jo faktisk heller ikke så underligt, da Lillepigen er gledet stille og roligt nedad - faktisk ligger hun så dybt lige nu, at jeg ikke kan bukke mig fremover og det giver lidt plukveer. Det føles også sjovt når hun har hikke så langt nede, det er som at have ticks i tarmene ;)
Jeg har dog ikke oplevet "faldet" af maven endnu - rendet jo rundt med en bold lige på maven ;)

Nu skal der bare slappes endnu mere af! - For i eftermiddag, efter min fysioterapi, kører vi mod Hornbæk og skal overnatte i svigerforældrenes fortelt ;) Glæder mig til at komme på stranden og få lidt sol og sidde og spise grillmad i det fri. Tror også jeg skal have et hækleprojekt med og måske en bog!

Vi skulle have været til Forældreaften 3, i eftermiddag, på Herlev Hospital. - Dette har vi aflyst og håber ikke jeg føder inden den 20. September, hvor det først bliver holdt næste gang! ;)



Hvor langt henne: 32+0
Mærket liv? Så er det blevet så tydeligt hvordan hun ligger i maven, at det nogle gange er lidt uhyggeligt. Igår mente min søster bestemt at den hoppende mobil der lå på min mave, måtte være hende der øvede sig i at trække vejret - det var også spøjst at se på :) Ellers kan man faktisk se når det er en fod hun trykker mod maveskindet og hun er blevet så stor nu, at hun ikke altid flytter den når man mærker efter <3
Køn: Pige
Total vægtforøgelse: 10,3 kg. Er jeg faktisk rimelig cool med når de ca. 250 gram af dem er ekstra baby.
Maveomkreds: 104 cm. Så intet nyt der! Om morgenen er den faktisk endnu mindre ;)
Vender navlen ind eller ud? WHAT - hvad sker der for at dutten snart er væk, havde ellers en sjov Lotte-navle, men den kan jeg vidst også vinke farvel til :O
Ventetøj? I want more - much more! - nu får vi lidt sommer igen, så må jeg hoppe i et par kjoler og overleve at mine lår klistrer sammen - Mums - lækkert at være tyk der - NOT!
Strækmærker: Ingen nye og lad dem endelig blive væk.
Symptomer: Bækkenløsningen har taget overhånd i denne uge og jeg kan knap nok rejse mig nogle gange. På min natlige tissetur, måtte jeg gribe fat i sengekanten for at få hjælp til at vende mig - er glad for vi HAR skiftet side i sengen, kattene skal bare lige lære det også! Kenni er ikke vant til, at der kommer en kat om natten og putter ham ;D Ellers går jeg næsten fri for alt det andet, bliver kun ramt af halsbrand om aftenen!
Opkastninger i alt: 23 - Gad vide hvor godt jeg kan holde det mere, med alt det halsbrand!?
Søvn: Dårligt i denne uge, har det ulækkert varmt og vågner ALT for tidligt og kan ikke sove bagefter.
Savn: At kunne nå mine fødder og derfor selv bestemme hvor stramt mine snørrebånd skal snørres!
Sjove madvaner: Æder stadig meloner!! - Og så er Nutellamaden i høj kurs ;)
Hvad giver mig kvalme: Hvis jeg ikke når at spise inden jeg virkelig bliver sulten - og klamme ting!
Glad eller gnaven: Glad - men er da ved at få lidt stress på over den korte tid der er tilbage!
Bedste ting fra denne uge: At vi fik ryddet op i kælderen og fik sagt på gensyn til Bent, han er taget tilbage til Cape Town. Så var vi jo på Roskilde Kræmmermarked og fik gjort nogle kup - og ikke at glemme at min skønne søster var forbi i går og vi skal også ses i næste uge! Elsker når vi sidder og pusler med noget og at jeg fik gjort uroen færdig og kun mangler lidt småting på elefanten <3
Glæder mig til: SOL og CAMPING med svigerforældrene! <3 og se Julie i næste uge <3