fredag den 24. maj 2013

Linea 7 måneder

Så fyldte prinsessen 7 måneder i dag - ih, hvor går det altså stærkt.

Jeg ved ikke hvor meget hun vejer eller hvor lang hun er ved at være, men mit bud er ca. 8 kg og 70 cm :)

Hun er ved at droppe grøntsagsmos og spiser nu hele stykker. Hun får enten frikadelle eller fiskefrikadelle til i stykker. 
Rugbrødet er hun også godt i gang med, bondebrød med leverpostej eller finthakket skinkesalat er bare sagen.
Og så kan hun også drikke af sugerør :)

Hun sidder også selv nu og kan sagtens række ud efter ting og rette sig op igen, med rigtig god balance.
Kravle gør hun ikke, men hun bakker helt vildt hurtigt og drejer rundt efter os og sit legetøj.

Vi tror at fortænderne i overmunden er på vej, da gummerne er røde og vi kan se på hende, at de klør.

Hun er også blevet rigtig morsyg og er ekstremt pylret om natten. For første gang i nat, måtte hun over og sove mellem os, da hun skreg og var ked af det, hver gang vi lagde hende i hendes egen seng. Det skal bare ikke blive en vane.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar