torsdag den 9. august 2012

Sommer på altanen

Vi har lidt blandede planter og buske på altanen i år!

Vi har nu afprøvet:
Cherrytomater
Blommecherrytomater
Jordbær
Hindbær
Brombær
Ribs
Ærter
Oregano
Timian

Indtil videre er det kun ærterne der har drillet lidt. Det har været for varmt derude og de har ikke fået nok vand, så de er tørret hurtigt ud! Vi nåede dog at få lidt ærter ud af dem og de smagte super godt, så måske vi skal afprøve det igen til næste år, men være mere over dem med vandet. :)

Alle tomaterne er blevet gode, dem høster vi rigtig mange af lige i øjeblikket. De smager sødt og er i mine øjne helt perfekte - men det er vel også mig, der har passet dem! ;)  Det skal lige siges, at ingen af planterne står i nogle former for drivhus, de er ude i det fri og får sol hele morgen/formiddag og lidt om aftenen. Det eneste minus er, at regnen ikke altid kan nå dem allesammen, så vi skal ofte ud og vande ekstra - når vi husker det ;)

Vi har nok samlet set fået høstet ca. 20 jordbær, 15 hindbær, 10 brombær og desværre ingen ribs. Jeg må plante dem om til foråret og se om det kan ændre lidt. Det jo også kun anden års planter, så kan jo ikke kræve at de skal give super meget. Jordbærplanterne er aflæggere fra svigermors og er en sort, der får bær tidligt og blomstre igen senere, så der er bær hele sommeren.

Oregano og timian har vi afprøvet på vores hjemmelavede pizzaer - MUMS siger jeg bare. Det er nu fedt bare at gå ud på altanen og tage hvad vi skal bruge.

Det skal lige siges også, at de hindbær vi har brugt til syltetøj, er plukket i en nyttehave! Vi ville ALDRIG kunne lave samme mængde af de småting vi har fra altanen. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar